.
Af Helle Schiønning
Én af Hadsunds kendte skikkelser, lærer John Andersen, er netop rundet 65 år, og forlader nu sit job for at gå på pension.
John begyndte på Hadsund skole tilbage i 1955/56 og har kun været væk fra skolen på grund af gymnasiet og seminariet ellers har han levet og åndet på Hadsund skole, fortæller skoleleder Allan Krone Kristensen.
John Andersen blev ansat på Hadsund Skole i 1975, hvor han har undervist i idræt, svømning, matematik og fysik/kemi – og ikke mindst hans svømmeundervisning har været med til at præge mange menneskers liv.
Johns søn, Aleks Danmark Andersen, fortæller her om et surpriseparty, som blev arrangeret for den populære mand:
Jeg har stået for at arrangere festen sammen med min storesøster Helle Danmark Andersen og vores mor, Jytte Andersen. Begge var vi også konkurrencesvømmere i mange år.
Da John havde valgt at gå på pension, valgte vi at se det som en mulighed for at holde en fest/afsked/gensyn-fest for ham. Vi kunne jo ikke vente til han ville stoppe sit engagement i svømmeklubben, fordi hvornår ender det? Den blev afholdt som en surprisefest på hans 65 års fødselsdag lørdag den 23. november 2013. Der deltog ca. 120 i reception og 80 til efterfølgende fest.
John anede intet, og blev meget overrasket over at se venner, gamle svømmere, dykkere mm. som var mødt op for at “hylde” ham for hans lange og meget glorværdige tid som træner i Hadsund Svømmeklub og dykkerklubben Cimbrerne.
Der blev holdt taler og sunget sange, alle omhandlede John Andersens indflydelse på de fremmødtes tid i klubberne. Der blev også fremvist en masse af Johns videoer fra vores svømmetid på storskærm til stor morskab for os alle.
Folk var kommet fra hele Danmark og enkelte havde taget rejsen hjem fra udlandet for at deltage.
Til receptionen var der arrangeret et mindre svømmestævne hvor svømmere fra de sidste 40 år dystede og fremviste deres svømmefærdigheder til store fornøjelse for hovedpersonen og tilskuerne.
Festen lukkede og slukkede kl 4.
Spørger man i hans store bekendtskabs- og vennekreds er der stor fortællelyst:
Portræt af John Andersen
Af Heidi Bach, tidligere konkurrencesvømmer
Jeg tilbragte halvdelen af min barn-/ungdom i Hadsund svømmehal sammen med John Andersen. Han var min svømmetræner i finne- og apparatsvømning, da jeg som 10-årig startede på konkurrenceholdet efter et år på talentholdet.
Jeg har altid set tilbage på min barndom og ungdom med glæde, og John har været med til at give mig de bedste minder! Jeg er ham dybt og evig taknemmelig, for alt det han har givet mig af gode oplevelser og ikke mindst lærerige erfaringer, jeg kunne putte i rygsækken. Det har også været hårdt i perioder med daglig 2 timers svømmetræning, ugentlig styrketræning, stævner næsten hver weekend og altid høje forventninger til os, men det har absolut været det hele værd, og der har altid hersket en dyb respekt for hans professionalisme og målrettethed.
John havde en enestående evne til at skabe et fantastisk sammenhold i svømmeklubben, og det har gjort, at vi har udviklet et venskab for livet os svømmere iblandt. Vi var alle sammen til træning om eftermiddagen i svømmehallen, hvor John sirligt skrev dagens program på tavlen med kridt John er total kreativ, har den flotteste håndskrift og jeg kan også mindes, at han tegnede fantastisk.
Der var både træning med de 4 alm. svømmearter, men mest finne- og apparatsvømning. Dagens program lå oftest på 6-7 km. Ind imellem plagede vi om lidt frisvømning, for det var der normalt ikke noget der hed på konkurrenceholdet, og så kunne John få den ide, at der var min. 5 på holdet, som skulle lave en 1½ salto fra 1 m vippen velvidende at der kun var 3-4 der kunne så kunne vi grine lidt (John MEGET) over dem, der så forsøgte uden held.
Hele vores konkurrencehold var også sammen om aftenen efter træning. Så hyggede vi bl.a. på engen tæt på Johns hjem, hvor vi især spillede rundbold , eller også tog vi i biografen og fyldte en hel sæderække op, fordi vi ville side ved hinanden. Vi svømmere mødtes altid på kryds og tværs til masser af minderige hyggestunder både på hverdagsaftener og i weekends. Derudover havde vi simpelthen de sjoveste træningslejre samt mest fantastiske stævner i ind- og udland, hvor sammenholdet også blev styrket og John var altid her udstyret med sit videokamera! Det kan ikke på nogen måde tælles, hvor mange timer han har siddet ved kanten og filmet svømmere, der tog den ene bane efter den anden i vandet. Ind imellem hev han også sin harmonika frem og gav den gas fra tilskuerpladserne som regel var det ham, der nød musikken mest hihi. Jeg husker også, at hans skønne mor, Aase, ind imellem kom ned i svømmehallen for at bage vafler til os lige siden dengang har vi alle kaldt hende for vaffel-Aase. Alle os konkurrencesvømmere underviste i svømning og var ydermere livreddere i svømmehallen til offentlig åbning, så vi blev sammen sendt på weekendkurser i at dygtiggøre os, og ind imellem stod John også for undervisningen i svømmehallen, som altid var seriøs men også med smil og humoristisk præg. Mange af os var også på et tidspunkt i vores svømmeår medlem af bestyrelsen i svømmeklubben, hvor John også sad som formand i mangfoldige år og gjorde et KÆMPE stykke arbejde.
Johns datter, Helle, var min barndoms hjerteveninde, og jeg sov hos hende flere weekends hver måned. Jeg nød at hygge i John og Jyttes dejlige hjem, hvor Johns lune humor altid kom til udtryk på den ene eller anden måde, og ofte satte han også en lille konkurrence op mellem Helle, Aleks og jeg om f.eks. hvem der kunne gå på hænder på græsplænen i længst tid, om vi kunne lave en 2 mand høj o.l. John er meget godt gift, og jeg beundrer virkelig hans smukke hustru, som har stået bag ham altid.
John har ofret meget af sig selv til Hadsund Svømmeklub, han er en ildsjæl af format, og klubben ville ikke have opnået alle de fantastisk flotte resultater (DM, NM, EM og VM) uden hans store indsats! Han har sat spor i alle os svømmere, som har været under hans vinger, han var en faderfigur for flere af os, og jeg kender rigtig mange, som også havde ham som lærer på Hadsund Skole, der aldrig vil glemme hans evne til at formidle en undervisning, så den både blev spændende og sjov på samme tid. Når jeg i dag løber mig en tur i vores skov i Dronninglund, hvor jeg bor, så ser jeg altid John for mig stå på kanten i svømmehallen og baske med den ene arm og råbe KOM SÅ og så giver jeg den lige lidt ekstra gas.
Portræt af John Andersen
Af Mette Knobelauch, tidligere konkurrencesvømmer.
John har altid været god til at tænke på bredden inden for svømningen. Han lærte mig, de velkendte ord uden bredde er der ingen elite. Disse ord har jeg taget til mig, og bruger dem ofte i mit daglige arbejde i folkeskolen. Det har altid været vigtigt for ham at få alle med og at alle føler sig tilpas.
Jeg kan takke John i dag for, at jeg er blevet lærer. Han haft en stor indflydelse på, at det blev den retning jeg gik. Jeg er yderst taknemmelig.
Han er altid i et godt humør, og fortæller gerne vittigheder af, som han selv synes er sjove. Den jeg husker bedst er: Is it water you have under your nose? No its not (udtales snot). Når vittigheden er fortalt og alle griner, så hvisker han den igen smågrinende for sig selv! Han skal lige have den en gang til!
Han har nogle særlige karakteristiske karaktertræk, hvor han med to fingrer stryger jævnligt sit overskæg og så et par gange på næsen. John har også en dejlig af slappet tilgang til tingene, der skaber en ro. Hans holdning er det finder vi ud af hen ad vejen.
Han er også en spagsmager:
En gang havde han lånt en mannequindukke fra en af byens forretninger. John havde givet dukket tøj på og placeret dukken på toilettet nede ved svømmehallen. Dukken sad på toilettet med bukserne nede inden på toilettet med døren på klem. Så når man skubbede til døren, blev man helt forskrækket, for der sad jo en på toilettet. Man nåede ikke at registrere at det blot var en mannequindukke. Det morede Johns sig over!
Så var der også en gang, hvor han limede en femmer fast på gulvet på tilskuerpladsen. Hver gang der var svømmeundervisning og forældrene kom at så deres barn få svømmeundervisning, var det ofte forældre eller søskende, der forsøgte at samle mønten op.
Udover at være træner for Cimbrerne, så har han også kunstnerisk talent. Han spiller hamonika i forskellige sammenhæng / bands. Derudover ved jeg, at han er fantastisk til at male akvarelbilleder og arbejde med ler. John hustru viste mig en smuk skulptur i ler og opskyllet træ. Den gad jeg godt eje.
John er meget vellidt blandt alle de folk, han omgås med.
Billeder: Det lille billede viser fra venstre: Mette Knobelauch, Jesper Drøscher, John Andersen, Flemming Hjorth og Kalle Kronholm.
Det store billede viser John Andersen ved festen.
Læs også: