.
Julebal på kroen 5. juledag med “EN ROMHANDLERS FARVEL”
Af Henrik Sloth, formand for Viking:
Nu nærmer julen sig igen og dermed også 5. juledag (29.december). Denne dag er noget helt specielt i Als og omegn – og har været det i mere 60 år. Her samles alle gode mennesker fra hele det lokale område til det store 5. juledag bal på Als Kro.
Ballet er et samarbejde mellem Als Kro og Viking Als.
Man må sige, at det er en tradition som nu gennem rigtig mange år er blevet holdt i hævd, siger Vikings formand Henrik Sloth.
De sidste par år er der heldigvis mange af vores yngre medlemmer der har grebet traditionen, og dermed kan de være med til, at den kan bæres videre mange år frem.
Man møder tidligere skolekammerater og venner man måske kun ser denne ene gang om året.
I år er det et nyt band der skal levere musikken. Det er dog et velkendt band i området da de har leveret musikken til flere lokale fester. Bandet er i området kendt som “En Romhandlers farvel” og vi glæder os meget til, at kunne præsentere dem på Als Kro den 29. december, siger Vikings formand Henrik Sloth.
Der bliver tryk på fra start til slut.
Viking vil samtidig gerne ønske alle en god jul og et godt nytår.
Læs også: