Hvor er jeg dog heldig

.
Ugens digt af huspoet Karin Fagerberg Bode

Herude i aftenens stille ro,
brøler en ko i det fjerne.
Så sker det jeg tar´mig et pusterum,
for at hvile min trætte hjerne.

Så slapper jeg af og glemmer totalt,
at verden er helt af lave,
og alle problemer, store som små,
bli´r glemt i min dejlige have.

Så glemmer jeg helt, at krige og sult,
har ødelagt dele af verden,
indtil mit T.V. kalder mig ind,
for at minde om al denne smerten.

Så ser jeg igen alle disse små børn,
med øjne så matte og store,
og tænker på hvorfor det skal være dem,
slet intet synes at more.

Hvor er jeg dog heldig, at mine de små,
og også mine de store,
er født i et land, der ej kender sult,
men sidder ved stopfyldte borde.