Mariagerfjord og omegn

Julespillet tager form

Redaktion
Af Redaktion 21. november 2013

.
Af formand for Amatørteatret Fyrkatspillet, Jytte Frederiksen

Torsdag den 21. november flytter Amatørteatret ind på det smukke Hobro Theater for at gøre klar til årets juleforestilling. Vi havde såmænd gerne været flyttet ind på Teatret meget før, for at prøve i de rammer. Men det er kostbart med huslejen på theatret, så derfor har langt de fleste prøver foregået ovre i Fyrkatspillet egne lokaler ovenover Bies Centret.

Der står en masse kostumer og rekvisitter i vort øvelokale. . Håndværkerne, et hold på 3 mand , har i flere måneder arbejdet efter instruktør Anders Baggesens 14 sceneskitser til forestillingen . Håndværkerne er meget tilfredse med den akkuratesse, som scenebillederne er udarbejdet på. De er så nøjagtige, at når man sidder i salen og ser den færdige forestilling, så er scenebillederne præcis som instruktørens skitser, der er ingen slinger i valsen. De 3 håndværkere har en solid og håndværksmæssig baggrund til at påtage sig opgaverne, Der er en tømrer, en skibstømrer og en drejer. De tre håndværkere hygger sig med at klare de udfordringer, der er på rekvisitlisten. De har en fælles glæde ved, at de kulisser og rekvisitter, der trin for trin er blevet færdig , er blevet stillet ned i det røde pakhus på havnen. De medvirkende skuespillere har set instruktørens skitser . Håndværkerne synes, at det er fantastisk , hvad skuespillerne kan præstere og gensidigt er de medvirkende ydmyge overfor det scenemateriel , der nu bliver kørt ind på Hobro Theater. Der er en fantastisk høj arbejdsmoral og der er stor glæde og tilfredshed ved at være en del af teamet i forestillingen “Jul over Himmerland” “Juleknas I Bryggergaarden” som Sparekassen Hobro er hovedsponsor for.

I år har håndværkerne konstrueret podiet således, at det er blevet placeret helt over til nordsiden af teatret. De andre år har podiet været placeret næsten midt for scenen. Denne er opsætning tilgodeser, at tilskuerrækkerne ikke bliver delt af podiet.

Billetsalget har taget højde for, at kørestolsbrugere ringer og bestiller plads. Når man bestiller plads til en kørestolsbruger, som skal have en ledsager med, for at kunne klare håndteringen med at komme op på Hobro Theater, er ledsagerbilletten gratis. Handicaporganisationerne og vore kunder er meget tilfredse med at denne ordning, både når der er forestillinger i Fyrkathuset og på Hobro Theater.

Der er premiere fredag den 29. november 2013 kl. 19.00. Billetter kan købes på www.fyrkatspillet.dk og på Turistkontorerne i Mariagerfjord Kommune.

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler