Af Klaus Hansen
Torsdag morgen blev eleverne fra 3. og 4. klasse på Arden Skole mødt af betjente og kontrol af cykellygter, da de mødte ind til dagens skolestart.
Og der var alene ros fra politiet, til børn og forældre, som alle havde styr på lygter og reflekser.
Hvornår skal du have lys på cyklen?
Cykellygterne skal tændes, når det bliver mørkt eller på anden vis usigtbar. For eksempel tåge eller snevejr.
Lygtetændingstiden er den samme for cykler som for biler. Du kan ikke regne med gadelygternes tændingstid men gå i stedet efter solnedgang. Find tider for solnedgang i aviser, på nettet eller hos DMI.
Stopper Politiet dig i lygtetændingstiden uden tilstrækkeligt lys på din cykel, får du en bøde på 700 kroner. Konsekvenserne er imidlertid langt værre, hvis en bilist overser dig i mørket, og du bliver kørt ned.
Læs også: