Arden og omegn
LAG Himmerland har sat datoen for en ny ansøgningsfrist
Datoen er: tirsdag den 12. januar 2021 kl. 12.00
Af Klaus Hansen
LAG Himmerland forventer sammen med landets øvrige LAGer, at EU afsætter penge til fortsat støtte til lokale udviklingsprojekter også i perioden 2021-2027.
Forhandlingerne i EU er ikke heeelt på plads, men vi skal videre og derfor melder LAG Himmerland nu datoen ud for den kommende ansøgningsfrist til LAG-midlerne i Rebild og Mariagerfjord kommuner.
LAG Himmerland har flere fokusområder og der er i næste års pulje forventeligt ca. 2,5 mio. kr. at støtte lokale projekter med. Beløbet deles over to ansøgningsrunder, men ikke nødvendigvis ligeligt. Det afhænger helt af ansøgningernes kvaliteter
Ansøgninger skal have forskellige kendetegn:
De skal enten medvirke til at skabe bedre levevilkår og nye aktiviteter for foreninger og borgere i Rebild eller Mariagerfjord Kommune.
Eller de skal skabe nye lokale arbejdspladser, etablere nye virksomheder eller udvikle allerede igangværende virksomheder i Rebild eller Mariagerfjord Kommune.
Endelig kan LAG også støtte projekter, der skaber Bæredygtig udvikling og Grøn omstilling.
Et grønt projekt kan bl.a. fokusere på:
1. Grønne løsninger
Fx produktion, byggeri, infrastruktur eller lignende
Fx produkter, arbejdsmetoder eller lignende
Forarbejdning af (lokale) økologiske/bæredygtige fødevarer
2. Klima- og miljøtiltag
Fx energieffektiviseringer
Fx alternativ energi eller test og demonstration af grønne løsninger
3. Cirkulær økonomi
Fx genanvendelse (indsamling, sortering og oparbejdning/upcycling)
Fx genbrug og genanvendelse af fx emballage
Fx reparation af produkter og istandsættelse af bygninger
Fx længere holdbarhed af produkter og bygninger
Fx deling af produkter, lokaler, maskiner
Fx bekæmpelse af forurening, fx plastik i naturen
Fx madspild og bioenergi
4. Øget/ny adgang til natur, nye naturoplevelser og/eller naturbevarende tiltag
5. Bæredygtig turisme
Helt grundlæggende skal ansøgninger til LAG-midlerne have et budget på mindst 100.000 kr. hvortil der kan ansøges om støtte til max 50% af udgifterne.
Det er en fordel, at ansøger har fundet en god del af medfinansiering til projektet, så det efterfølgende kan realiseres som ansøgt.
Ansøgere skal kontakte LAG-koordinator Anne Ritman i (meget) god tid inden fristen for vejledning ift. ansøgning og materialer.
Find kontaktinfo til LAG-koordinator Anne Odgaard Ritman på LAG Himmerlands hjemmeside www.lag-himmerland.dk og på facebook.
Al ansøgning foregår online kig ind på http://www.lag-himmerland.dk/Tilskud.aspx og se, hvad det hele handler om
Læs også: