Arden og omegn

65 km rundt om fjorden | Nedkøling med is og badetur

Redaktion
Af Redaktion 1. september 2020

Af Klaus Hansen

Pausestop med is og badetur skal der til hos de 15 elever og lærer fra Arden Skoles udskolingshold med fokus på Sundhed og Bevægelses.

På Hobro Havn kunne man ved middagstid i dag se en gruppe unge mennesker holde pause. De var på vej rundt om fjorden med start fra deres skole i Arden.

– Egentlig vil vi gerne med turen vise de unge mennesker at man faktisk godt kan fragte sig langt rundt på cykel, hvis man pumper dækkene, holder pauser og finder et passende tempo, fortæller lærer Niels Sørensen og fortsætter, 65 kilometer er en god lang tur og har indtil nu været en rigtig fin tur, hvor vi er kommet igennem Hadsund, Mariager og nu pause på Hobro Havn.

Der gik ikke længe før synet af det kølige fjordvand fik nogle af drengene til at smide trøjen og hoppe i Det gjorde godt, kunne man se og gav ny energi til de resterende kilometer hjem til Arden.

– Nu går turen hjemad. Vi har blot et enkelt stop tilbage og skoledagen er brugt ligesom energien, slutter Niels med et smil og lader siver til eleverne, at sidste stop er ved Vebbestrup Flødeis, eleverne får hurtigt spændt hjelmen og sat i gear og fart mod Hostrupvej.

Sundhed og Bevægelse er et linjefag i udskolingen på Arden Skole, hvor eleverne som disse på 9. årgang på forskellig vis arbejder med bevægelse, kost, sundhed mm.

Arden og omegn

Se flere artikler