.
Af Borgmesterkandidat Per Husted (S)
Jeg har brugt min valgkamp på at besøge vores større og mindre byer. Jeg har også lyttet til de andre kandidater, som gerne vil have flere penge til næsten alt. Jeg vil tro, vi nærmer os 1. mia. kr. i gode forslag.
Jeg har holdt lav profil med at love flere penge, da jeg fra mine år i Folketinget kan se, hvordan politikerlede vokser, hvis der loves mere, end der kan holdes. På enkelte områder har jeg dog brudt det. Det er på ældre og handicapområdet samt i forhold til vores unge uddannelsessøgende. Gruppen af ældre vil de kommende år vokse, og der vil være brug for flere midler.
Jeg har sat fokus på omkostningerne til bustransport for de unge. Vi har i Danmark fri ret til uddannelse. Jeg ønsker, alle unge skal have uddannelse. Fri transport til uddannelsesinstitutionen er et klart signal til dem om, at de skal tage uddannelse. Det er også et signal til de mindre bysamfund om, at vi tager deres udfordringer seriøst.
Som erhvervschef i 10 år og med erfaring med egen virksomhed, har jeg bevist, hvordan vi kan understøtte iværksættere og eksisterende virksomheder, så de skaber arbejdspladser i fremtiden. Et stærkt erhvervsliv er midlet til at nå det, vi alle gerne vil: En stærk kommune med orden i økonomien og råd til at give alle anstændige vilkår.
Der er åbent for kommentarer nederst på siden.
Læs også: