Arden og omegn

Broen Mariagerfjord er klar med støtte til socialt udsatte børn/familier

Redaktion
Af Redaktion 1. juli 2020

Af Klaus Hansen

Broen Mariagerfjord er kommet godt gennem Coronakrisen.
Gennem foråret har der selvsagt ikke været megen aktivitet og dog.

På vegne af Broen Mariagerfjord fortæller Niels Jørgen Sloth:

Der er blevet søgt økonomiske midler forskellige steder, og det har resulteret i et virkeligt pænt beløb fra Washuus-fonden.

Tusind tak til bestyrelsen bag fonden for tildelingen af midlerne. Vi har også netop modtaget tilsagn om penge fra de såkaldt PUF-midler fra Socialstyrelsen.

Det betyder, at Broen Mariagerfjord nu har mulighed for at støtte endnu flere børn og unge fra Mariagerfjord Kommune. Vi skal bare have henvendelser fra fagpersoner pædagoger, lærere, sagsbehandlere m.fl. der gennem en samtykkeerklæring fra forældre søger Broen om støtte til deltagelse i fritidsaktiviteter eller tilskud til udstyr, der kan være nødvendig for at deltage i en aktivitet.

Husk også vores særlige tilbud til unge mellem 15 og 18, der trænger til et boost omkring selvværd. Vi håber at kunne tilbyde dette flere steder i kommunen.

Broen Mariagerfjord afholder generalforsamling den 3. september, se indkaldelse i lokal-aviserne medio august.

Arden og omegn

Se flere artikler