Øster Hurup og omegn

Bo Steffensen og Folk Fellowers spiller sommeren igang

Fredag den 26. juni kl. 19.30 spiller Bo Steffensen

Redaktion
Af Redaktion 25. juni 2020

Af Klaus Hansen

Styret, den hyggelige beværtning med den store terrasse midt i Øster Hurup, er klar til at skyde sommerferieugerne igang med et brag Eller rettere Bo Steffensen og Folk Fellowers er klar til at sætte gang i sommerbyen på Østkysten.

Bo spiller country i en skøn blanding af nyt og gammelt
Med en mangeårig og bred erfaring som musiker og sangskriver indenfor så forskellige stilarter som rock, Skotsk/Irsk folk, spillemandsmusik, suppe, steg og is samt country, blandt andet som forsanger i countrybandet Dark Horse, har Bo Steffensen efterhånden fået samlet et stort og bredt repertoire, som kan ramme et hvert publikum.

Hovedvægten er lagt på country i en skøn blanding af nyt og gammelt, lånt og hjemmelavet, krydret med folk og pop, specielt fra de Britiske øer og USA. Af leverandører kan i flæng nævnes: Eagles, Credence, Willie Nelson, Garth Brooks, Doctor Hook, Kenny Rogers, Merle Haggard, John Denver, Dubliners, samt mange flere. Endvidere kunne en shubidua, lilholt, eller john Mogensen godt finde på at snige sig forbi, hvis den rigtige lejlighed byder sig.Det hele bliver serveret med guitar, mundharper, kazoo, fodstomp, et glimt i øjet, en god historie, samt stor erfaring i at underholde fra diverse spillesteder og festivals over hele landet gennem snart 45 år!

Lørdag den 27. juni kl. 15.30 spiller Folk Fellowers
Folk Fellows er en trio, der skaber stemning til enhver festlig lejlighed. De har et alsidigt repertoire, der spænder over musik fra de seneste 60 år.

Med en repertoireliste på mere end 125 sange kan de nemt tilpasse sig det givne arrangement hvadenten der ønskes musik til dans, syng-med eller baggrundshygge. Med bl.a. amerikanske/engelske evergreens fra 60erne, danske 80er hits og sange af nyere dato garanterer de, at minderne bringes frem og kroppen sættes i swing. Folk Fellows er folkelighed til folket!

Repertoire Folk Fellows spiller sange af bl.a.:
Allan Olsen, Bob Dylan, CV Jørgensen, Donovan, Dr. Hook, Eric Clapton, Everly Brothers, Folkeklubben, Gnags, Hotel Hunger, Johnny Madsen, Kim Larsen, Mabel, Mumford & Sons, Neil Young, Peter Belli, Sebastian, Shu-Bi-Dua, Simon & Garfunkel, Steppeulvene, The Beatles, The Dubliners, The Rolling Stones, Thomas Helmig, Tom Petty samt traditionals og mange flere festlige sange.

Folk Fellows består af:
Jens Fischer: guitar, piano og sang
Jørgen Munk Jensen: trommer, percussion og kor
Casper Nielsen: guitar, bouzouki og kor

Arrangementet er afhængigt af godt vejr. Husk at tjekke Styrets facebookside op til arrangementet for evt. aflysning.

Øster Hurup og omegn

Se flere artikler