Arden og omegn
IF Dannebrog ønsker sig en kiosk- og toiletbygning på stadion
Beskrivelse af projekt med kiosk- og toiletbygning
Af Carina Kondrup
IF Dannebrog søger om tilskud til opførelse af kiosk og toiletbygning. Projektets budget er på 281.699 kr., og IF Dannebrog søger om tilskud på 141.700 kr. Resten af finansieringen opnås via fonde og frivillig arbejdskraft. Ansøgningen behandles i Udvalget for Kultur og Fritid i Mariagerfjord Kommune skal på udvalgsmøde den 5. maj
Idrætsforeningen i Astrup har generelt stor opbakning til fodboldkampe, og der kommer mange tilskuere til hjemmekampene. De har med tiden fået flere forespørgsler på, om det vil være muligt at få forbedret forholdene for tilskuerne. Særligt savnes muligheden for at komme på toilet og købe nogle forfriskninger i forbindelse med kampene.
Klubben har derfor igangsat arbejde med at få etableret en kiosk- og toiletbygning ved siden af den eksisterende tribune og kampbane. Bygningen vil have stor betydning for tilskuernes oplevelse i forbindelse med kampe og andre arrangementer på stadion.
Budget for projektet:
Murer: 127.625,00 kr.
EL: 14.789,43 kr.
Tømrer: 105.618,61 kr.
VVS: 35.666,61 kr.
Budget i alt: 281.699,79 kr.
Økonomi
IF Dannebrog søger om tilskud fra Mariagerfjord Kommune på 141.700 kr.
Vælger udvalget at bevilge et tilskud, kan tilskuddet anvises af puljen til anlæg til udvikling af landsbyer. Der er pt. en saldo på ca. 480.000 kr. (akkumuleret). Alternativt kan ansøgningen oversendes som et anlægsønske i forbindelse med arbejdet med budget 2021.
Læs også: