Nyheder

Dagens vinterferie tip

Redaktion
Af Redaktion 8. februar 2020

Af Klaus Hansen

Vinterferien er igang i Mariagerfjord og aktiviteter for store og små er mange rundt om fjorden. Sidder du og tænker, hvad skal vi finde på i dag? Kommer her dagens tip til en aktivitet:

VinterferieKREA på Mariagerfjord Bibliotekerne i både Arden, Hadsund, Hobro & Mariager.

Vinterferie jubiii. Kom ind på biblioteket og vær kreativ.
Vi sætter forskellige materialer frem, så du kan blive klar til både Valentinsdag.

Valentinsdag er dagen, hvor man viser sin kærlighed til dem, man holder af. Biblioteket vil gerne hjælpe dig på vej, og vi har materialer klar på krea-bordet, så du nemt kan dekorere dit eget flotte Valentinskort.

Biblioteket hjælper også med at passe godt på naturen, derfor får alle mulighed for at dekorere sin helt egen mulepose som kan bruges igen og igen og…

Der er 1 pose og 1 kort per deltager hele ferien – eller så længe lager rækker. Gælder for alle, men børn under 7 år skal følges med en voksen.

Der er VinterferieKREA alle dage fra den 08.02.20 til den 15.02.20 mellem kl. 9:00 – 13:00 og det er ganske gratis.