Nyheder

Det blomstrer i Øster Hurup

Det blomstrer i Øster Hurup

Redaktion
Af Redaktion 19. oktober 2021

Af: Birgitte Holm

Efterårsferien er startet hvilket betyder, at der kommer mange gæster til Øster Hurup.

I Øster Hurup og omegn er der nem adgang til mange skønne naturoplevelser, men nu rykker naturen også ind i byen.

Øster Hurup Handel har sponsoreret efterårslyng, som er blevet plantet foran Tårnet i midtbyen.

Ideen med lyngen er, at det skal være med til at skabe efterårshygge og trivsel for herboende og gæster.

Der skal samtidig lyde en tak til de lokale ildsjæle, som har stået for at plante lyngen og som vil sørge for at gå og passe dem.

De er medvirkende til, at efterårshyggen varer lidt længere i Øster Hurup.