Arden og omegn
Kom til Danmarks største vælgemøde
Kom til Danmarks største vælgemøde
Af Klaus Hansen
Tirsdag d. 26. oktober kl. 19.30 kan du blive klogere på partierne i din kommune og deres mærkesager. Her byder Mariagerfjord Bibliotekerne sammen med landets andre biblioteker nemlig indenfor til Danmarks største vælgermøde.
Danmarks største vælgermøde er et vælgermøde, som du kender det, men denne aften afholdes vælgermøder på Danmarks folkebiblioteker over hele landet på samme tid.
I Mariagerfjord kan du være med, når Mariagerfjord Bibliotekerne slår dørene op i Hadsund KulturCenter til en aften, der modereres af tidligere nyhedschef og studievært på TV2 Nord Jørgen Pyndt. Her får han selskab af Mogens Jespersen (Venstre), Leif Skaarup (Socialdemokratiet), Malene Ingwersen (Enhedslisten), Per de Fries (Nye Borgerlige), Laura Holm (Konservative), Svend Madsen (Mariagerfjordlisten), Jørgen Hammer (Dansk Folkeparti), Jens Lykke (Radikale Venstre), Peder Larsen (SF) og Hanne-Maria Lyng (Kristendemokraterne).
De seneste år har haft fokus på verdensmålene for bæredygtig udvikling og de 17 mål, der skal sætte os på kurs mod en mere bæredygtig fremtid – nationalt og lokalt – hvor ingen lades i stikken. Med udgangspunkt i verdensmålene tager debatten udgangspunkt i to aktuelle spørgsmål: Hvordan styrker vi bedst det folkelige engagement i arbejdet med en fælles bæredygtig fremtid? Og: Hvad er det lokale fokus, når det gælder FN’s Verdensmål?
Det er gratis at deltage men det kræver billet, som kan hentes via www.himmerlandsbilletten.dk.
Læs også: