Arden og omegn

Budgetaftale22 Mariagerfjord: Fremtidens ældreområde

Fremtidens ældreområde

Redaktion
Af Redaktion 12. september 2021

Af Klaus Hansen

Alle partier har indgået aftale om det kommende budget 2022 i Mariagerfjord kommune.

I aftalen er der bl.a. aftalt at:

Den gennemsnitlige levealder stiger. Befolkningssammensætningen ændres og prognoserne for Mariagerfjord Kommune viser, at andelen af ældre vil stige i et tempo, der overgår landsgennemsnittet. Dette vil alt andet lige udgøre en betydelig kommunaløkonomisk udfordring, og kombineret med de forventede rekrutteringsudfordringer så kalder det på nye tiltag og virkemidler.

Samtidig vil gruppen af ældre blive endnu mere differentieret end i dag. Mange kan og vil selv. Andre vil have betydelige og specialiserede pleje- og omsorgsbehov. Fremtidens ældreområde kalder dermed på fortsat udvikling og nye og kreative løsninger.

Aftaleparterne er enige om at igangsætte et analyse- og udviklingsprojekt af fremtidens udfordringer og muligheder på ældreområdet med opsamling af national viden og i et tæt samarbejde med de faglige organisationer på området. Analysen skal bidrage til anbefalinger i forhold til konkrete velfærdsydelser, områdets organisering og strukturering samt fremtidens fysiske rammer for det gode ældreliv.

Endelig skal analysen bygge videre på de mange rekrutteringsinitiativer, der allerede arbejdes med på området.

##57033##

Arden og omegn

Se flere artikler