Arden og omegn

Ekstraordinært byrådsmøde i Mariagerfjord – Udtræden af Byrådet

Ekstraordinært byrådsmøde i Mariagerfjord – Udtræden af Byrådet

Redaktion
Af Redaktion 2. august 2021

Af Klaus Hansen

5. august 2021 er byrådet i Mariagerfjord kommune indkaldt til et ekstraordinært møde, som afholdes online. Mødet har en meget kort dagsorden, hvor udtræden af Byrådet behandles.

Byrådet godkendte 24. juni 2021 at Casper Hedegaard (B) udtræder af Byrådet pr. 31. juli 2021, og at stedfortræder Maren Tang som følge heraf indtræder pr. 1. august 2021.

I anledning heraf bedes Byrådet på mødet den 5. august godkende valggruppens udpegning af nyt medlem til henholdsvist Økonomiudvalget og Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse.

Indstilling
Borgmesteren indstiller til Byrådet:

1. At valggruppens udpegning af Jørgen Hammer Sørensen (O) til Økonomiudvalget godkendes.

2. At valggruppens udpegning af Maren Tang (B) til Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse godkendes.

Ifølge § 28, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse skal den ledigblevne plads i udvalg mv. besættes af den samme gruppe, som har indvalgt det medlem, der udtræder i løbet af valgperioden.

Under henvisning hertil, har valggruppen (Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Radikale Venstre) meddelt, at Jørgen Hammer Sørensen (O) indtræder i Økonomiudvalget, mens Maren Tang (B) indtræder i Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse.

Arden og omegn

Se flere artikler