Arden og omegn
Grundlovsmøde vender tilbage til Arden
Grundlovsmøde vender tilbage til Arden
Af Carina Kondrup
Socialdemokratiet inviterer til Grundlovsmøde i Arden. Kredsformand Tommy Sørensen fortæller:
Tidligere blev mødet afholdt i kanten af Madum sø, men efter et års pause er det flyttet op i kanten af Arden, og der er lagt et godt og solidt program for fællesskab om dagens midtpunkt, demokratiet.
Årets talere bliver Socialdemokratiets Borgmesterkandidat, Leif Skaarup og DSU næstformand Katrine Evelyn Jensen. Leif vil tage afsæt i hans syn på lokaldemokrati med afsæt i Mariagerfjord kommune og det vigtige i at der skal bakkes op om demokrati og kommende valg til efteråret uanset hvor krydset skal sættes. Netop det at gå til valg er kernen i vores demokrati og det der holder det oppe, men uden aktive personer som
Leif, vil det også være svært, siger lokalformand Randi Borup Jensen fra Arden.
Katrine vil tage afsæt i ungdommens betydning for demokrati. Ungdom kan være sprælsk, men også dem der overtager og viderefører det andre skabte, og selv om demokrati og valg kan ligge fjernt mellem unge, er det utroligt vigtigt at også de er med og giver deres besyv med.
Det er Jens Riise Dalgaard der lægger plads til arrangementet og grundet at vi ikke er helt ude af Corona restriktionerne vil der blive kontrolleret Coronapas ved ankomst, lagt op til afspritning afstand og deltagerloft på 100 deltagere.
Det gør også vi er nødt til at have tilmelding til arrangementet, som let sker her https://s‐mariagerfjord.nemtilmeld.dk/1, hvor der også kan læses mere konkret om arrangementet, eller ved SMS/kontakt til Randi på 61 54 83 43
Læs også: