Øster Hurup og omegn
Klar, parat, start! Tag på Påskejagt i Øster Hurup
Klar, parat, start! Tag på Påskejagt i Øster Hurup
Af Carina Kondrup
Hele familien kan drage afsted på nye eventyr, når Børneulykkesfonden i samarbejde med APOVIT® vitaminer fra apoteket holder Påskejagt til fordel for Legeheltene fra d. 1. til 5. april i Øster Hurup. Det nye initiativ går på vaskeægte påskemanér ud på, at deltagerne skal gætte afsenderen af et hemmeligt gækkebrev ved hjælp af små ledetråde.
Detektivbrillerne skal på, og forstørrelsesglasset i brug, når jagten på de forsvundne påskeskatte går ind i Øster Hurup. Fra Skærtorsdag til 2. påskedag afholder Børneulykkesfonden Påskejagt, hvor børnefamilier sammen hver for sig har mulighed for at tage på eventyr, mens de støtter et godt formål.
Et hemmeligt gækkebrev
Gæk, gæk, gæk. Mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker. Missionen er klar, når alle deltagere modtager et gækkebrev fra en tophemmelig afsender ved tilmelding. Rundt omkring i Øster Hurup gemmer sig små ledetråde i form af prikker, som gemmer på bogstaver, der forhåbentligt kan afsløre drillepinden ved vejs ende. Undervejs på Påskejagten vil der også være poster med små påskeopgaver det kan være at hoppe ligesom påskeharen, ønske forbipasserende en god påske eller baske med vingerne ligesom en påskekylling.
Vi er fortsat nødt til at være nytænkende og kreative med nye aktiviteter, som overholder restriktionerne. Det er samtidig vigtigere end nogensinde før, at vi alle, store som små, kommer ud i den friske luft og får rørt os. Vi håber, at vores nye initiativ, Påskejagten, kan gøre netop det og samtidig være et lyspunkt i en svær tid, fortæller Henriette Madsen, generalsekretær hos Børneulykkesfonden.
En sjov påskeaktivitet, der støtter gode formål
Når du og dit barn deltager i Påskejagten, støtter I Børneulykkesfondens Legehelte, der arbejder for at skabe aktiv leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn mellem 0-14 år, der hvert år indlægges på et hospital i Danmark. Påskejagten afholdes til fordel for Legeheltene af Børneulykkesfonden i samarbejde med APOVIT® vitaminer fra apoteket.
Vigtig info
HVOR
Når du deltager i Påskejagten, får du adgang til et digitalt påskejagtskort, hvor alle posterne er angivet. Så er du klar til at begive dig afsted på jagt og finde frem til, hvem der mon har sendt gækkebrevet.
HVORNÅR
Fra d. 1. til og med d. 5. april 2021.
HVORDAN
Ved tilmelding kan der vælges mellem to pakker, der koster henholdsvis 100 kr. og 50 kr. + fragt pr. deltager. Begge pakker indeholder: Et gækkebrev fra en hemmelig afsender, et bogstavskema, påskejagtskort, diplom og gymbag. I pakken til 100 kr. modtager man også en Heltekappe og
-maske.
Påskepakke 1: https://bit.ly/3bW98Cs
Påskepakke 2: https://bit.ly/2LRueY2
Læs også: