Mariagerfjord og omegn

Hobro-hunde igen blandt de bedste

Redaktion
Af Redaktion 11. november 2013

.
Af John Sørensen, Ouevej 31, 9500 Hobro

Fra Dansk Politihundeforenings Hobro afdeling sikrede 3 deltagende schæferhunde sig nogle rigtig flotte resultater ved unghundekonkurrencen, søndag, den 27. oktober, som Dansk Politihundeforenings Hjørring afdeling havde arrangeret for de 6 nordjyske afdelinger. For de 2s vedkommende var resultatet endda så flot, at det medførte en halv oprykning til patruljeklassen

Der deltog 16 hunde og som sagt blev til meget flotte resultater for hundene fra Hobro, idet Tina Veisene, Rold, med Hesselballes Sunny Girl, kaldet Missy opnåede 164,2 point og dermed en samlet 5. plads, hvilket gav endnu en pokal til samlingen. Hanne Cramer Jørgensen, Nørager, med Møllers Wimmer fik en 8. plads med 156,6 point og Henning Guldager, Mejlby, med Team-Dikas Lennox, kaldet Shadow, fik en 13. plads med 134,8 point.

Der kan højst opnås 180 point i unghundeklassen, og pointtal over 170 giver straks en hel oprykning, medens 155 point er grænsen for en halv oprykning. Resultaterne for Missys og Wimmers vedkommende er rigtig flotte, idet det var deres første rigtige konkurrence, siden de blev godkendt som konkurrencehunde.

Både hundeførere og lokalafdelingen kan med rette være stolte over resultaterne, som viser, at alle 3 hunde vil komme til at give mange flere gode resultater i de fremtidige konkurrencer. Nu er der nogle måneder til at blive klar til forårets unghundekonkurrence i april, men så tror jeg også, at den sidste halve oprykning kommer på plads, lyder det fra en tilfreds formand Hans Henrik Sørensen, Arden.

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler