Arden og omegn

Dueslaget i Arden søger om ekstraordinært tilskud på lige fod med kommunens 23 forsamlingshuse

Sagsfremstilling

Redaktion
Af Redaktion 27. februar 2021

Af Klaus Hansen

Udvalget for Kultur og Fritid i Mariagerfjord Kommune holder ordinært møde den 2. marts, hvor der på dagsordenen bl.a. er: Ekstraordinært tilskud til Arden Selskabslokaler / Dueslaget i 2021.

Anledning
Ansøgning fra Dueslaget i Arden om ekstraordinært tilskud.

Indstilling
Direktøren for Kultur og Fritid indstiller til Udvalget for Kultur og Fritid:

1. At ansøgningen drøftes.

Fagenheden Kultur og Fritid blev kort tid efter, at Udvalget for Kultur og Fritid besluttede, at bevilge et ekstraordinært tilskud på 20.000 kr. til hvert af kommunens 23 forsamlingshuse, kontaktet af selskabslokalet Dueslaget i Arden.

Dueslaget ønskede at gøre Udvalget for Kultur og Fritid opmærksomme på deres økonomiske udfordringer i 2020 (et overskud på 1.303,74 kr.) og endnu mere udsigterne til et dårligt 2021, hvor der forventes et større underskud.

Dueslaget er gjort opmærksom på, at de ikke falder inden for landdistriktsområdet og derfor ikke er berettiget til et tilskud på lige fod med forsamlingshusene. Dette er derfor en særskilt ansøgning om økonomisk støtte. Ønsket fra Dueslaget er at opnå et tilsvarende tilskud fra Kultur og Fritid, altså 10.000 kr. De er indforstået med, at de ikke falder inden for Landdistriktsrådets beslutning om at give forsamlingshusene tilskud, grundet deres placering i Arden by. Dog mener Dueslaget, at de fungerer som forsamlingshus og derfor falder inden for det grundlag, som Udvalget for Kultur og Fritid valgte at give ekstraordinært tilskud på baggrund af.

Dueslaget har siden indvielsen i efteråret 2018, haft næsten 4500 gæster fordelt på ca. 66 udlejninger. Siden nedlukningen i foråret 2020 og frem til maj 2021 er der blevet aflyst 36 arrangementer i Dueslaget. Én aflyst fest er et tab på 2.500 kr., altså et samlet vurderet tab på ca. 90.000 kr.

Udvalget drøfter sagen på møde den 2. marts 2021.

Arden og omegn

Se flere artikler