Arden og omegn

Forslag til lokalplan 179/2022 for bolig- og erhvervsområde ved Toudalsvej i Rostrup

Forslag til lokalplan 179/2022 for bolig- og erhvervsområde ved Toudalsvej i Rostrup

Redaktion
Af Redaktion 6. august 2022

Af Klaus Hansen

Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune holder deres første ordinære møde efter sommerferien den 8. august, hvor der bl.a. på dagsordenen er:

Fagenheden for Teknik og Miljø har på baggrund af et projektforslag, vedrørende en ny varmeleverance til Rostrup Kraftvarmeværk udarbejdet et forslag til lokalplan 179/2022 for et bolig- og erhvervsområde ved Toudalsvej i Rostrup.

Lokalplanen giver mulighed for et boligområde til åben-lav bebyggelse og et erhvervsområde til udvidelse af Rostrup Kraftvarmeværk i form af en varmekedel med dertilhørende lagerbebyggelse.

Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til, om lokalplanforslag skal sendes videre til Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på offentlig høring i 8 uger.

Indstilling
Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Byrådet:

At forslag til lokalplan 179/2022 sendes i offentlig høring i otte uger.

Sagsfremstilling
Baggrund

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et projektforslag, vedrørende en ny varmeleverance til Rostrup Kraftvarmeværk. Den nye varmeleverance kommer fra en lokal varmeleverandør, som ønsker at levere varme fra en varmekedel. Varmekedlen skal tilkobles fjernvarmenettet.

Lokalplanen vil overføre lokalplanområdet fra landzone til byzone, og vil give mulighed for et boligområde til åben-lav bebyggelse og et erhvervsområde til udvidelse af Rostrup Kraftvarmeværk i form af en varmekedel med dertilhørende lagerbebyggelse.

Formål

Fagenheden Teknik og Byg har udarbejdet forslag til lokalplan 179/2022 for et bolig- og erhvervsområde ved Toudalsvej i Rostrup.

Lokalplanforslagets formål er, at muliggøre udvidelsen af byens kraftvarmeværk i form af en varmekedel med dertilhørende lagerhal til oplag af brændsel. I lokalplanområdets nordlige del muliggør lokalplanen boliger i form af åben-lav bebyggelse.

Lokalplanen har ligeledes til formål, at ubebyggede arealer friholdes for oplag af brændsel og at beplantningsbæltet langs Toudalsvej bevares som visuel afskærmning mod omgivelserne.

Anbefaling af høringsperiode

Fagenheden anbefaler en høringsperiode på otte uger. Forslaget vil dermed følge høringsperioden for forslaget til det tilhørende kommuneplantillæg nr. 67, der i henhold til Planloven § 23c skal være i offentlig høring i otte uger.

Arden og omegn

Se flere artikler