Øster Hurup og omegn

Ny turistattraktion indviet ved Lille Vildmosecentret

Ny turistattraktion indviet ved Lille Vildmosecentret

Redaktion
Af Redaktion 15. juli 2022

Af Klaus Hansen

Der var højt humør og våde stænger, da Lille Vildmosecentret tirsdag den 28. juni kunne indvie projektet Vandets Kraft en stort og nyt vandformidlings-anlæg. Formålet med projektet er, at børn og barnlige sjæle får mulighed for at lege og lære på én og samme tid. For at indvie det nye vandområde på ordentlig manér var der inviteret nogle helt særlige gæster nemlig børn fra SFO Kilden Børne- og Ungeunivers og fra SFO Kridthuset. Hele dagen fik de besøgende gratis entré til Lille Vildmosecentret, og dette lokkede intet mindre end 225 glade gæster ud i den bagende sommersol.

Åbningen blev markeret med taler ved formand for Lille Vildmosecentret, Christian Rasmussen, direktør for Aage V. Jensen Naturfond, Hanne Hack Larsen og rådmand i Aalborg Kommune, Jan Nymark Thaysen. Efter de officielle taler var der fri leg og en bid mad, sodavand og kolde fadøl til alle de fremmødte. Bo Gregersen, direktør på Lille Vildmosecentret, var en meget glad mand. Det var en helt fantastisk dejlig dag. En særlig glæde var det at se, hvordan alle børnene fik stor læring om vandets kraft. Samtidig med, at de havde det sjovt.

Vandets Kraft er en ny nordjysk turistattraktion, som skal genspejle det kæmpestore naturgenopretningsprojekt, der endelig er blevet en realitet i Lille Vildmose. Det har vi gjort ved at lave en minimodel af mosen med mulighed for at afvande og genetablere søerne i mosen, eksperimentere med vand på vandlegepladsen og ved små geysere, som skal give en forståelse for, at søerne i mosen er dannet af underjordiske kildevæld, fortæller formidlingsleder Jakob Konnerup. Ser man hele området fra tårnet vil man kunne se et luftfoto af Lille Vildmose med Toftesø, Birkesø, Lillesø og Møllesø samt bakkerne Kællingbjerg Klint og Mulbjege søerne er indbyrdes i rigtig størrelse og afstand fra hinanden. Som bonus er der også skabt et å-løb med både rislende og langsomt flydende vand. Vandets Kraft er skabt til leg og læring via hands-on aktivitet får de besøgende viden og indsigt samtidig med, at de har det sjovt, fortæller en smilende Jakob Konnerup.

Projekt Vandets Kraft er støttet af Aage V. Jensen Naturfond, Aalborg Kommune og Lokale og anlægsfonden.

Øster Hurup og omegn

Se flere artikler