Arden og omegn

Den moderne grønlandske mand i Arden

Den moderne grønlandske mand

Redaktion
Af Redaktion 21. maj 2022

Af. Birgitte Holm

Kulturhuset i Arden lagde onsdag aften hus til en stærk, fuldstændig medrivende, rørende og tankevækkende forestilling om den moderne grønlandske mand.

De fire sympatiske og fantastiske skuespillere formåede med deres eminente performance at lede publikum bag om myterne og fordommene og at gøre op med det medieskabte billede og selvbillede, som mange grønlandske mænd bærer rundt på.

Publikum blev taget med på en intens rejse til Grønland, hvor de blev ført gennem hele følelsesregisteret.

Vi blev berørte, grinede, undredes og måtte sågar knibe en tåre eller to, når vi fik et indblik i hans drømme, liv og længsler, hans forhold til kvinden, forfædrene, børnene, hans sexualitet og selvforståelse.

Med andre ord – hvordan han kommer overens med det at være den grønlandske mand i dag.

Forestillingen var arrangeret af Teaterkredsen Mariagerfjord.

Arden og omegn

Se flere artikler