Arden og omegn

Indvielse og Åbent hus hos Det blå værested i Arden

Indvielse og Åbent hus hos Det blå værested i Arden.

Redaktion
Af Redaktion 20. maj 2022

Af Klaus Hansen

Onsdag den 18. maj 2022 havde Det blå værested i Arden indbudt til Åbent hus for byen, samarbejdspartnere og havde tillige inviteret flere lokale politikere og repræsentanter fra Mariagerfjord Kommune.

Det blå værested har igennem de seneste par år været igennem en rivende udvikling. Besøgstallet i 2021 var steget med 86 procent sammenlignet med år 2019.

Vi har i det nye år udvidet med flere antal m2 og ligeledes med en ekstra åbningsdag. Hvor er det dejligt at så mange har valgt at kigge forbi til vores åbent hus, fortæller Tine Tjell, leder af Det Blå værested Arden og fortsætter, vi har en masse gode tilbud og aktiviteter på hylderne, som flere og flere får øjnene op for.

Ved åbent hus hos Det Blå værested summede stedet af liv. Pølsevognen i gården, og kaffe og kage tapas, var med til at gøre dagen ekstra god.

Den officielle indvielsestale blev holdt af Leder af Det blå værested Tine Hedemann Tjell.

Arden og omegn

Se flere artikler