Arden og omegn

Musikterapi på Handicapområdet i Mariagerfjord Kommune – Fagudvalget får en status

Sagsfremstilling

Redaktion
Af Redaktion 9. maj 2022

Af Klaus Hansen

Udvalget for Sundhed og Omsorg i Mariagerfjord kommune holder ordinært møde den 10. maj 2022, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Musikterapi på Handicapområdet

I budgetaftalen for 2021-24 blev der afsat 0,5 mio. kr. til musikterapi på handicap- og psykiatriområdet. Det var et ønske fra det tidligere Udvalg for Sundhed og Omsorg at udbrede de positive erfaringer med musikterapeuter på ældreområdet til også at omfatte borgere inden for handicap og psykiatri.

Udvalget for Sundhed og Omsorg har ønsket en kort orientering om, hvordan det går med musikterapi på handicap området. På udvalgsmødet deltager musikterapeauten sammen med leder af Aktivitetshuset i Hobro med henblik på en kort status på erfaringerne med musikterapi indtil nu.

Indstilling
Direktøren for Social, Sundhed og Omsorg indstilliger til Udvalget for Sundhed og Omsorg

At orientering om status på musikterapi på handicap området tages til efterretning.

Med inspiration fra den positive erfaring med musikterapeuter på ældreområdet blev der i budgetaftalen for 2021-24 afsat 0,5 mio. kr. til at udbrede musikterapi til handicap- og psykiatriområdet. Bevillingen dækker ansættelsen af en uddannet musikterapeut.

Musikterapeuten har nu været ansat siden 1. september 2021, og vil på udvalgsmødet sammen med leder af Aktivitetshuset i Hobro fortælle om erfaringerne i forhold til de mange forskelige borgergrupper inden for handicap og psykiatri, og hvordan borgerne oplever musikterapien.

Musikterapeuter bruger musik som redskab til at hjælpe mennesker med særlige behov, handicap eller lidelser. Musikterapiens virkefelt spænder vidt. Mennesker, der rent sprogligt har svært ved at udtrykke sig og kommunikere med andre, profiterer særligt at musikterapien, og inden for psykiatrien kan aktiv musiceren være vejen ud af sproglig indesluttethed.

Arden og omegn

Se flere artikler