Job

Nørager friplejehjem søger: Sygeplejerske – Afdelingsleder til sundhedsafdeling

Nørager friplejehjem søger: Sygeplejerske Afdelingsleder til sundhedsafdeling

Redaktion
Af Redaktion 7. maj 2022

JOBANNONCE

Vi søger en erfaren og fagligt stærk sygeplejerske med gode lederkompetencer til at lede sundhedsafdelingen på vores friplejehjem.

Nørager friplejehjem er et nyt friplejehjem under Danske Diakonhjem, som åbnede i november 2020 og dermed stadig er i proces med at få skabt det bedste HJEM og en høj kvalitet indenfor sygepleje.

Du vil få et tæt samarbejde med forstander og køkkenleder, hvor det forventes at du kan arbejde struktureret og kan opnå følgeskab fra vore medarbejdere. Dit arbejde vil blandt andet bestå i overordnet at videreudvikle gode arbejdsgange for dagligdagen samt sikre en høj kvalitet i det sundhedsfaglige arbejde, herunder vores medicinhåndtering og vores dokumentation i Nexus.

På Nørager friplejehjem arbejder vi ud fra et tydeligt værdigrundlag hvor vi:
-Arbejder med næstekærlighed som pejlemærke for alt, hvad vi gør.
-Betragter hvert menneske som unikt, skabt og værdifuldt.
-Styrker det enkelte menneskes identitet og ligeværd.
-Respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis.
-Imødekommer det hele menneskes behov for både fysisk, psykisk, social, kulturel og åndelig omsorg.
-Giver plads til livsglæde, medindflydelse og engagement for beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere.

Som afdelingsleder for Sundhedsafdelingen på Nørager friplejehjem vil du få en spændende og til tider travl hverdag, hvor du vil komme til at veksle mellem opgaver på lederniveau og praktisk arbejde, kvalitetssikring og undervisning i forhold til personalet. Det er derfor vigtigt, at du trives med denne balance og ser dig selv som et roligt, struktureret menneske, som kan trives i et tæt samarbejde med både forstander, køkkenleder og medarbejdere.

Som afdelingsleder vil du få det overordnede sygeplejefaglige ansvar for Nørager Friplejehjem, herunder at lede og fordele de opgaver, som indgår i plejen, i tæt samarbejde med personalet. Du vil også være ansvarlig for personaleledelsen, herunder planlægning, opfølgning på sygefravær og generelt fokus på medarbejdernes trivsel. Det vil være nødvendigt, at du har mulighed for nogen fleksibilitet i forhold til din mødetid, så du kan have møder og kontakt med alle vagtlag. Du har samtidig fuld selvbestemmelse over tilrettelæggelsen af dit arbejde ud fra borgernes og medarbejdernes behov og ud fra aftaler med forstander.

Vi ønsker en afdelingsleder, som har et positivt sind, en næstekærlig tilgang til dine medmennesker, og lyst til at være med til fortsat at opbygge et varmt og velfungerende hjem for 40 borgere, hvor både borgere, pårørende og personale trives. Herudover vil du komme til at samarbejde med en bred vifte af samarbejdspartnere.

Som afdelingsleder skal du sammen med forstander sikre en høj faglighed og bæredygtig økonomi, herunder opbygning af en velfungerende vagtplan sammen med en vagtplanlægger. Derfor vil det være en fordel, at du har erfaring med vagtplanlægning og arbejdstidsregler.

Vi kan tilbyde:
-Stor medindflydelse på hele friplejehjemmets drift, herunder særligt sygeplejen i huset.
-Ledelse af den bedste sundhedsfaglige medarbejderstab ud fra vores værdigrundlag.
-En arbejdsplads som først og fremmest er et HJEM, og hvor den hjemlige stemning og den enkelte beboers personlige integritet er grundlaget for vores arbejde.
-En arbejdsplads med få regler og højt til loftet og hvor nye idéer er velkomne, og hvor ligeværd og respekt vægtes højt mellem alle medlemmer af familien. Det betyder blandt andet, at vi ikke ønsker de vanlige markører af forskellen på ansatte og beboere vi går derfor blandt andet i eget tøj i stedet for en uniform.
-Alle i huset, uanset om vi bor eller arbejder her, er med i en kostordning, hvor vi spiser sammen og spiser det samme.
-Løn ifølge af overenskomst, en god sundhedsordning og eget kontor.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Susan Lundgren Hansen på slh@diakon.dk eller 24471657.

Ansøgningsfrist:
Mandag d. 16. maj kl. 12:00

Samtaler:
1. samtalerunde: fredag d. 20. maj / 2. samtalerunde onsdag d. 25. maj 2022.