Arden og omegn

Skal vi have et Ungeklimaråd i Mariagerfjord Kommune

Sagsfremstilling

Redaktion
Af Redaktion 1. maj 2022

Af Klaus Hansen

Udvalget for Klima og Landdistrikter i Mariagerfjord Kommune mødes til deres første ordinære møde 5. maj 2022, hvor der bl.a. på dagsordenen er:
Ungeklimaråd i MFK

I april 2021 tog Det Nationale Ungeklimaråd kontakt til Mariagerfjord Kommune med henblik på at få oprettet et lokalt Ungeklimaråd i kommunen. Det nationale Ungeklimaråd er etableret under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og har til formål at skabe nytænkning på klimaområdet og komme med input til ministeren.

Lokale ungeklimaråd er allerede etableret i flere kommuner, og Udvalget for Klima og Landdistrikter skal tage stilling til om der også skal oprettes et lokalt Ungeklimaråd i Mariagerfjord Kommune.

Indstilling
Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Klima og Landdistrikter:

1. At der etableres et Ungeklimaråd i Mariagerfjord Kommune

Et lokalt Ungeklimaråd fungerer som et rådgivende organ, der kan give lokalpolitikerne anbefalinger indenfor klima- og bæredygtighedsdagsordenen ud fra de unges perspektiv. Dialogen til kommunen er forankret hos én nøgleperson, der formidler kontakt til andre relevante personer, udvalg eller råd. Et Ungeklimaråd kan derfor både komme med anfalinger på konkrete emner, men Udvalg/Byråd kan også bede Ungeklimarådet om at komme med bud, anbefalinger eller løsninger til bestemte sager. Der forventes to årlige møder imellem Ungeklimarådet og Borgmester, Byråd – alternativt udvalg.

Fagenheden anbefaler at projektlederen for DK2020 indsatsen udpeges som kontaktperson for Ungeklimarådet.

Et Ungeklimaråd vil typisk bestå af 10-16 medlemmer i alderen 15-25. Det Nationale Ungeklimaråd anbefaler, at medlemmer udvælges, så der også sikres en bred diversitet. Medlemmerne sidder i to år ad gangen, maksimalt fire og skal være upartiske. Investeringen fra medlemmernes side er ca. 5 timer/uge.

Processen med etablering vil normalt foregår ved at der oprettes annoncer i lokalaviser, samt sættes opslag op på relevante skoler og uddannelserinstitutioner, som de interesserede kan sende en kort motiveret ansøgning på baggrund af. Det vil være det Nationale Ungeklimaråd og samt én medarbejder fra kommunen, der iværksætter den proces. Derefter udvælges kandidater, rådet konstitueres, og vil forventeligt kort tid efter have et møde med Udvalg/Byråd/Borgmester, hvor der forventningsafstemmes.

Driften er simpel. Erfaringen fra de andre kommuner (fx. Aalborg, Frederikshavn, Sønderborg) er, at når først Ungeklimarådet er etableret, er de selvkørende. For Mariagerfjord Kommune vil der kun være bidrag i forhold til praktik omkring booking mødelokaler eller møder med Udvalg/Byråd/Borgmester samt mindre omkostninger, som kommunen skal bidrage med. Til gengæld vil kommunen kunne drage nytte af de unges stemme i politiske sager, til events eller give dem konkrete opgaver. Herunder allerede som høringpart i udviklingen af DK2020-planen.

Økonomi
Udover kommunens egen arbejdstid vil budgettet være ca 15.000 kr/årligt, hvilket kan dækkes af eksisterende budget.

Arden og omegn

Se flere artikler