Af Klaus Hansen
Udvalget for Teknik og Miljø havde på deres ordinære møde den 7. februar 2022 ønsket en orientering om, hvad der gøres for at få flere blomstrende rabatter, grøfter og vejskråninger.
Det er et ønske at Mariagerfjord skal rumme en varieret og tilgængelig natur også i de bynære områder. Biodiversitet er det mylder af liv i form af dyr, planter m.m. der udgør den biologiske mangfoldighed, som er afgørende for arternes overlevelse.
I Mariagerfjord kommune er der vedtaget en Biodiversitets politik (se vedlagt) som skal ligge til grund for en strategi og handlingsplan som er under udarbejdelse og som beskriver, hvordan vi i kommunen sikre og har fokus på biodiversiteten.
Borgere, politikere, foreninger m.m. i Mariagerfjord kommune har været inviteret til at byde ind med forslag og ideer som kan være med til at give den mere varierede natur.
Alle forslag og idéer er diskuteret og prioriteret på et biodiversitetsmøde, bestående af et bredt udsnit af borgere, repræsentanter for foreninger og virksomheder, hvor man i fællesskab fandt frem til de bedste idéer og forslag, som herefter er samlet og beskrevet i strategien, der skal godkendes af Mariagerfjord Kommunes Byråd primo 2022.
Det betyder ikke, at vi har været afventende i forhold til strategien, der er sket og sker rigtig meget på området, rigtig mange tiltag er gjort og der er iværksat forskellige samarbejder med private virksomheder, borgerforeninger, grundejerforninger, Mariagerfjordvand, institutioner og driften.
Eksempler på konkrete projekter hvor biodiversiteten er i fokus og tænkt ind endten ved blomsterfrø, løgplanter eller græsklipning der er indstillet, kan blandt andet nævnes:
Hobro Golfklub
Mariagerfjord Vand og regnvandsbassiner
Genbrugspladserne og udenomsarealer
Materielgårdende og udenomsarealer
Rabatter der er udlagt til ikke at blive klippet
Rabatter der er tilplantet med løgplanter
Odamsgård Grusgrav
Frydensbjerg grundejerforening fællesarealer
Oue borgerforening indfaldsvejene og fællesarealer
Arden skole
Rastepladser med blomster
Byggemodninger
Hesselholtskovhuse
Torvet i Øster Hurup
Herudover er der planlagt et uddannelsesforløb for driftsmedarbejder, pedeler på institutioner og anlægsingeniører, med henblik på at klæde på til at spotte og indarbejde biodiversitet hvor det giver mening. Det er dog pt. blevet udsat pga. Corona situationen. Der er også igangsat en række andre tiltag som får betydning for biodiversiteten i kommunen.
Opmærksomhed i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner
Opmærksomhed i forbindelse med anlægsprojekter
Oplysningskampanger
Pilotprojketer
Der er delte mening og mange hensyn der skal tages i forbindelse med udlægning af arealer med henblik på øget biodiversitet og det er derfor vigtigt, at tiltag sker i samarbejde med borgere, politikere og faglige medarbejdere, hvis det skal blive en succes i stedet for modvilje og andre mere eller mindre uheldige konsekvenser.
I forhold til rabatter og grøftekanter arbejdes der på en sammenhængende plan, hvor der allerede på nuværende tidspunkt er udvalgt strækninger, rundkørsler og andre arealer med fokus på biodiversitet som forsøg med henblik på indsamling af erfaringer.
Der vil løbende komme flere strækning og arealer til, fordi der er fokus på, at tænke biodiversiteten ind forbindelse med renovering og etablering af nye cykelstier og vejstrækninger og rundkørsler m.m.
Vi ser udfordringer ved bare generelt at ophøre med klipning af rabatter og grøftekanter, udfordringer som det er nødvendigt at finde løsninger på og have styr på i forbindelse med omlægningen, herunder blandt andet
Trafiksikkerheden i forhold til oversigtsarealer
Cykelister der generes af høje planter
Afvanding af vejarealer, hvis ikke grøfter og rabatter i et vist omfang friholdes for græs og anden plantevækst vil det vanskeliggøre afledning af vejvand
Rabatstrækninger, hvor der grænser græsfrøsmarker op til, er underlagt særlig lovgivning i forhold til klipning af vegetation
Rabatter består i overvejende grad af næringsrig muldjord, hvor biodiversitet/blomster har ringe vilkår.
Maskininvesteringer til høslet og opsamling.
Til spørgsmålet om der tænkes blomsterblanding ind i forbindelse med rabatafhøvling er svaret at rabatafhøvling er en del af funktionskontrakten med Munk Asfalt og vi er i tæt samarbejde med dem om de strækninger der bliver rabatafhøvlet, der har ikke været rabatafhøvlet i 2021, men det igangsættes i foråret 2022, og der vil i den sammenhæng blive tænkt blomsterblandinger ind, hvor det giver mening.
Beslutning
Taget til efterretning.
Læs også: