Af Klaus Hansen
Udvalget for Sundhed og Omsorg holder ordinært møde den 8. februar 2022, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Aktivitetscenter Øst
Efter en proces med involvering af interessenter i Hadsund og omegn samt drøftelser og tilbagemeldinger fra Byrådet, skal der nu tages endelig beslutning om næste skridt i arbejdet med samproduktions-projektet Aktivitetscenter Øst. Hvis der skal arbejdes videre med et aktivitetscenter, er der behov for en klar politisk stillingtagen til projektet.
Direktøren for Sundhed og Omsorg indstiller til Byrådet:
1. At der tages beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med at etablere et aktivitetscenter i Hadsund ud fra de retningslinjer og indhold, der fremgår i sagsfremstillingen.
2. At hvis Byrådet beslutter, at der skal arbejdes videre med et aktivitetscenter i Hadsund, afsættes et årligt beløb på 300.000 kr. til delvis aflønning/aktiviteter til de første driftsår i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2023-2026.
3. At, hvis Byrådet beslutter, at der skal arbejdes videre med et aktivitetscenter i Hadsund, noteres som opmærksomhedspunkt en forventet anlægsinvestering i forbindelse med budget 2023-2026.
4. At hvis Byrådet beslutter, at der skal arbejdes videre med et aktivitetscenter i Hadsund, indledes en dialog som afsæt for etableringen af aktivitetscenteret med eksisterende og kommende brugere med udgangspunkt i Hadsund KulturCenter.
5. At hvis Byrådet beslutter, at der skal arbejdes videre med et aktivitetscenter i Hadsund, nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde vedtægter med videre for et kommende aktivitetscenter. Vedtægter samt budget for de første driftsår fremlægges for Byrådet til endelig godkendelse.
Inddragelse
Foreninger i og omkring Hadsund, Kommunale Råd samt borgere i og omkring Hadsund.
Sagsfremstilling
I 2019 valgte Byrådet Aktivitetscenter Øst som et af to samproduktions-projekter, der skulle igangsættes i 2020. Grundet Corona er projektet blevet udskudt til 2021.
Samproduktionsprojekterne blev udvalgt på baggrund af udvalgsdrøftelser i foråret 2019 og herefter en drøftelse blandt udvalgsformændene 22. maj 2019, hvor de blev præsenteret for en nærmere beskrivelse af fem samproduktionsidéer, som på mødet blev reduceret til to projekter (se vedhæftede).
Formål
Aktivitetcenter Øst blev valgt med det overordnede formål at medvirke til at forebygge og modvirke ensomhed via etablering af flere centre i stil med Biecenteret i Hobro. I baggrundsmaterialet forud for udvælgelse af Aktivitetscenter Øst fremgik også, at centret ville kunne aflaste og samle nogle af de tilbud, der allerede laves for ældre, ensomme, familier, børn, handicappede og flygtninge i det specifikke område blandt andet via aktiviteter såsom fællesspisning, lektiehjælp, strikkeklub, mandeklub med videre.
Forventningen var, at et center kan skabe mere værdi for de, der benytter centret og på sigt forhåbentlig give en økonomisk gevinst eksempelvis i forhold til forebyggelse af ensomhed, aktivering, netværksskabelse og bedre integration. Endvidere kan det måske have en effekt på den enkelte bys image.
Projektbeskrivelse
En projektbeskrivelse blev udarbejdet i foråret 2020 med afsæt i udvalgsdrøftelserne samt budgetbemærkningen fra Budget 2020-2023, som lyder:
Samproduktion
De fem fagudvalg i Mariagerfjord Kommune er kommet med konkrete idéer til at arbejde med samproduktion på egne udvalgsområder, hvoraf udvalgsformændene i fællesskab har udvalgt to indsatsområder:
1. Et aktivitetscenter inspireret af Biecentret i Hobro i en eller flere af kommunens andre større byer i første omgang i Hadsund. Centret/centrene skal tilpasses behovene i de enkelte byer og kan derfor
være meget forskellige med hensyn til form og målgruppe.
Efter etablering vil der være en vedvarende driftsudgift. Eksempelvis er Biecentrets kommunale budget på knap 1,4 millioner kr. årligt, der ho-vedsageligt går til lønninger. Hertil kommer varme, el, og vand i huset. Eventuelle besparelser kan vedrøre færre udgifter til et dagcenter, samt mindre behov for offentlig hjælp såsom hjemmehjælp.
2. Lokale laboratorier (beskrives ikke nærmere her)
Til udviklingen af de to delprojekter afsættes en engangsinvestering på 0,250 mio. kr. i 2020 svarende til en halvtidsstilling i et år til undersøgelse og planlægning. Det forventes, at de lokale laboratorier kan op-startes og evalueres i 2020.
I forhold til aktivitetscenteret indeholder samproduktionsinvesteringen primært forundersøgelse og planlægning af projektet. Der vil komme et konkret oplæg til investering, driftsudgifter og besparelser ved opstart af centeret i forbindelse med budgetforhandlingerne af Budget 2021-24.
Investeringen i en halv stilling til at understøtte processen vil i praksis blive suppleret med andre medarbejderressourcer fra nuværende med-arbejdere, der har et relevant netværk med videre, og som i forvejen sidder med opgaver tæt relateret til projekterne.
Den samlede økonomi afhænger af form og indhold på de to delprojek-ter. En eventuel besparelse vil først kunne indgå i Budget 2021-24.
Formålet med det konkrete og nu gennemførte projekt var derfor tofoldigt; dels at undersøge mulighederne og behovet for at etablere et aktivitetscenter i Hadsund med afsæt i ønsket om at forebygge og modvirke ensomhed og dels at afprøve metoder til samproduktion med civilsamfund og borgere.
Proces
På baggrund af projektbeskrivelsen blev en lang række foreninger, kommunale råd og borgere i foråret 2021 inviteret til at give input til, hvordan et aktivitetscenter i Hadsund kan se ud, hvad det skal indeholde, og hvem det skal være for. Samtidig blev en række mulige lokationer undersøgt. De indkomne input var meget differentierede i forhold til målgruppe, lokation, organisering mv.
De samlede input blev præsenteret for Byrådet på temamøde 23. september. Byrådet havde forskellige synspunkter og vinkler på projektet, men det var muligt at udtrække nogle overordnede retningslinjer for det fortsatte arbejde med at etablere et aktivitetscenter i Hadsund.
Byrådets drøftelser på temamødet pegede i retning af følgende, som lægges til grund for det videre arbejde, såfremt Byrådet beslutter, at der fortsat skal arbejdes med at etablere et aktivitetscenter i Hadsund:
1. Hadsund KulturCenter skal danne rammen for aktivitetscenteret.
2. Aktivitetscenteret skal være et godt sted for ældre at komme, men alle skal have mulighed for at deltage i aktiviteter.
3. Aktivitetscenteret skal have en selvstændig organisering med en høj grad af brugerinvolvering, hvor ingen foreninger, institutioner eller borgere favoriseres.
4. Der skal startes i det små, hvorfra aktiviteter og evt. økonomi kan vokse i takt med behov og interesse.
Ud fra disse retningslinjer foreslås følgende:
1. Fagenheden Kultur og Fritid indleder en dialog med faste aktører i Hadsund KulturCenter med særligt forkus på, hvilke lokaler, der er til rådighed hvornår og under hvilke omstændigheder, samt hvordan caféen kan bidrage aktivt. Disse informationer videregives til arbejdsgruppen.
2. Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra såvel civilsamfund, borgere og kommune, som sammen skal udarbejde vedtægter for aktivitetscenteret. Vedtægterne skal sendes til godkendelse i Byrådet inden endelig igangsætning af aktivitetscenteret.
Arbejdsgruppen skal bestå af min. seks og maks. 10 medlemmer, hvoraf to repræsenterer forskellige fagområder i Mariagerfjord Kommune. Ingen enkelt forening må have flere repræsentanter i arbejdsgruppen.
På baggrund af de godkendte vedtægter afholdes valg til en selvstændig bestyrelse.
3. Der afsættes et beløb på 100.000 kr. til opstart af nye aktiviteter i 2022. Beløbet findes i de oprindeligt afsatte midler til udførelse af samproduktionsprojekterne vedtaget i 2019.
I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2023-2026 afsættes et årligt beløb på 300.000 kr. til delvis aflønning og aktiviteter i de første driftsår.
Opmærksomhedspunkt: Der er en forventning om, at der kommer et forslag til anlægsudgifter i forbindelse med budget 2023-2026. Der kan være tale om udgifter til renovering af møde- og aktivitetslokaler, udbedring af café/køkken-området og indrettelse af loungeområder.
4. Formålet med Aktivitetscenter Øst fastlægges som udgangspunkt til: At fungere som samlings- og aktivitetssted, som forebygger og modvirker ensomhed gennem fællesskab og relevante aktiviteter, som tilbydes ved hjælp af en høj grad af frivillighed.
5. Den primære målgruppe defineres som 60+, men aktiviteter, som fordrer samarbejde og møder på tværs alder, køn, baggrund mm., prioriteres, hvor det giver meninng.
Økonomi
2022: 100.000 kr. som findes i allerede afsatte midler til igangsættelse af samproduktionsprojekter.
2023-2026: 300.000 kr. årligt til delvis aflønning samt aktiviteter i de første driftsår.
Herudover forventes et forslag til anlægsinvesteringer i forbindelse med budget 2023-2026.
Der skal skabes finansiering til drift og anlæg i Budget 2023 og frem, såfremt projektet gennemføres.
Læs også: