Artikler

Miniguide: Dette skal der være styr på til begravelsen

begravelse

Redaktion
Af Redaktion 7. februar 2022

Miniguide: Dette skal der være styr på til begravelsen

Når man skal arrangere en , er der mange ting, der skal være styr på. Ofte står man dog i en situation, hvor man ønsker at sørge, fremfor at tage sig af praktiske anliggende. Derfor vælger de fleste at alliere sig med en bedemand.

Under alle omstændigheder er der dog en række ting, man som pårørende skal stå for, når et familiemedlem e.l. skal begraves. Herunder kan du få et overblik over, hvad der skal være styr på i forbindelse med en begravelse.

Indledende overvejelser
I forbindelse med en begravelse, er der flere forskellige overvejelser, der er vigtige at gøre sig. De kan nemlig have en betydning for, hvordan processen kommer til at være. Det gælder blandt andet for følgende:

Skal den afdøde afhentes på dødsstedet?

Skal afdøde obduceres inden begravelsen?

Har afdøde ønsket at donere organer?

Papirarbejde
Der er også papirarbejde, der skal være styr på. Derfor skal man finde afdødes personlige papirer frem, for at kunne få styr på denne del af processen.

Har man valgt, at en bedemand skal stå for hovedparten af arbejdet, kan papirerne blot overdrages til ham eller hende. Bruger du ikke en bedemand, skal du sørge for at:

Skaffe en dødsattest

Udfylde og sende en dødsanmeldelse til kirkekontoret

Aflevere godkendelsesattesten til begravelsesmyndigheden, når du har fået den fra kirkekontoret

Selve begravelsen
Efter dødsanmeldelsen er blevet udfyldt, vil det være naturligt at gå videre til næste del af processen. Meget af dette kan også gøres, inden man har modtaget en godkendelsesattest fra kirkekontoret.

I denne sammenhæng skal man blandt andet få styr på følgende:

Der skal aftales et møde med en præst eller ceremonileder

Der skal bestilles kiste og/eller urne

Der skal bestilles en dødsannonce

Der skal eventuelt fastsættes en dato for kremering og urnenedsættelse

Der skal inviteres til mindehøjtidelighed

Der skal bestilles blomster

En stor del af disse opgaver kan overlades til en bedemand, såfremt kan ikke selv ønsker at varetage dem.

Valg af gravsted
Noget af det sidste, der skal gøres, inden selve begravelsen udspiller sig, er valg af gravstedet. Dette er dog ikke nødvendigt, hvis familien i forvejen har et gravsted.

Er det dig, der har fået til opgave at vælge et gravsted til afdøde, er der flere ting, der skal overvejes. Inden du vælger gravstedet, bør følgende overvejes:

Hvilken type gravsted skal der være tale om

Fredningstid og vedligeholdelse

Hvad er prisen for erhvervelse af gravstedet?