Arden og omegn

Graver Kirsten Jensen takker af ved Arden Kirke

Graver Kirsten Jensen takker af ved Arden Kirke

Redaktion
Af Redaktion 22. januar 2022

Af Klaus Hansen

Kirsten Jensen er ved sit arbejde, som graver og kirketjener, kendt for sit gode humør og gåpåmod med at passe og pleje udearealerne ved kirkerne i Arden og St. Arden, ligesom den gode nærværende omsorg for de mange besøgende gæster på kirkegården.

Kirsten Jensen har med mere end 40 års ansættelse på arbejdsmarkedet valgt at gå på Arne Pension fra den 1. februar 2022. Kirsten har været ansat ved kirkerne i Arden og St. Arden siden 2006 og har inden da bl.a. knoklet med maskiner og motorsav som skovarbejder.

Himmerlands dialekt og smittende godt humør
Kirsten taler med himmerlands dialekt, eller bondsk, som hun selv kalder det. Hun har et smittende godt humør, som mange, i vanskelige og pressede situationer, er blevet påvirket af eller som har gjort festlighederne endnu mere festlig. Kirsten har med stor empati og situationsfornemmelse formået at balancere mellem de mange forskellige opgaver.

Mere tid til børn, børnebørn og gederne derhjemme.
Kirsten Jensen har som graver ved kirkerne i Arden og St. Arden været en god leder og sparringspartner for bedemænd, pårørende, medarbejdere mv. og ikke mindst for menighedsrådet. Når snakken falder om den private familie, er man ikke i tvivl om, at Kirstens og hendes mand Tommys børn og børnebørn betyder meget for Kirsten.

Med stoppet på arbejdsmarkedet bliver der nu mere tid til familien og til Kirstens mange andre gøremål, interesser og ikke mindst til gederne hjemme på ejendommen ved Rostrup.

Afsked med Kirsten Jensen, som graver, ved kirkerne i Arden og St. Arden.
Menighedsrådet i Arden og St. Arden ønsker at give mulighed for, at alle kan sige pænt farvel til Kirsten. Denne mulighed vil være efter gudstjenesten den 30. januar kl. 11.00, hvor der efterfølgende i Sognegården vil blive serveret et glas og lidt mundgodt – Alle er velkommen.

Arden og omegn

Se flere artikler