Øster Hurup og omegn

Mads Toghøj vender tilbage til Styret i aften

Redaktion
Af Redaktion 21. juli 2023

På Styret i Øster Hurup er Spiv klar med livemusik, så musikalske toner og bægerklang igen kan lyde på Styrets store terrasse og inden døre på det hyggelige værtshus midt i Øster Hurup.

I aften fredag den 21. juli spiller Mads Toghøj endnu en gang på Styret kl. 21.00.

Mads Toghøj er en rendyrket nordjyde, der er født og opvokset i Skagen. Han har spillet musik siden 1997 og voksede op i en musikalsk familie, hvor især folkemusikken betød meget. Toghøj har en stor forkærlighed for den Amerikanske musik herunder både country, blues, folk og meget mere.

Der er lagt op til et storslået musikprogram sommeren over på Styret i Øster Hurup. Her kan ørerne rigtig blive forkælet, hvis du smutter en tur forbi feriebyens hyggelige værtshus.

Øster Hurup og omegn

Se flere artikler