Arden og omegn

Lions Club Arden støtter Lions Pris med kr. 3.500

Redaktion
Af Redaktion 4. april 2023

Lions Pris uddeles en gang årligt til et projekt, der bidrager til fremme af forsknings- og/eller udviklingsarbejder af medicinsk, kulturel eller social art på nationalt plan til fremme af levevilkår for borgere i Danmark, Grønland og på Færøerne.

I år gives prisen til Projekt-PAS en forebyggende indsats mod misbrug blandt unge.

PAS vil i 2023 lancere et nyt undervisningsmateriale, som via Lions Pris vil blive gjort tilgængelig i alle kommuner og på alle ungdomsuddannelser.

PAS er det første og eneste evidensbaserede undervisningsforløb udviklet til målgruppen af unge på ungdomsuddannelserne i Danmark. PAS består af holdningsbearbejdende elementer og socialfærdighedstræning.

PAS er udviklet af Søren Holm ph.d. i folkesundhed bl.a. i samarbejde med Forum100%, Sundhedsstyrelsen og Center for Rusmiddelforskning. Søren Holm vil bl.a. via Lions Pris og Lions i øvrigt medvirke ved implementering af projekt-PAS lokalt.

Lions Club Arden har i år støttet Lions Pris med 3.500,00 kr.

Arden og omegn

Se flere artikler