Alarm 112

Motorcyklist overså at bil var i gang med venstresving

I går eftermiddags skete der et mindre færdselsuheld mellem bil og motorcykel på Kystvejen ved Haslevgårde, Øster Hurup.

Redaktion
Af Redaktion 23. maj 2024

Det oplyser Lene Laustsen fra Nordjyllands Politi og uddyber:

– I går kl. 13.56 kom en 31- årig norsk mand kørende ad Kystvejen mod nord. Da han ville foretage et venstresving, blev han ramt på bilens venstre side af en motorcyklist.

– Motorcyklisten ville overhale ham og var nok ikke opmærksom på, at han var i gang med at svinge. Motorcyklisten var en 56-årig mand.

De slap heldigvis begge fra uheldet uden større skader.