Når Udvalget for Kultur og Fritid mødes på Arden Rådhus den Udvalget for Kultur og Fritid er det blandt andet med en status for projekt Aktiv Fritid på dagsordenen.
Tilbuddet Aktiv Fritid er nu en veletableret ordning i Mariagerfjord Kommune, hvor børn og unge kan få hjælp til at komme i gang med eller fortsætte med fritidsaktiviteter.
Aktiv Fritid startede i 2022 som et 2-årigt projekt finansieret af Socialstyrelsen, men det vil som følge af seneste budgetaftale overgå til et permanent tilbud i Mariagerfjord Kommune i 2024.
Fritidsvejlederen vil på mødet give en status på resultaterne af Aktiv Fritid i 2023.
Indstilling
Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Kultur og Fritid:
At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Gennem ordningen Aktiv Fritid tilbydes fritidsvejledning i Mariagerfjord Kommune, hvor børn og unge kan få støtte og vejledning i at starte til eller fortsætte med en fritidsaktivitet.Tilbuddet henvender sig til børn og unge i alderen 0-25 år, som har behov for ekstra støtte for at komme i gang med eller blive fastholdt i en fritidsaktivitet.
Fritidsvejlederen er kontaktperson for familier og foreninger i forhold til at støtte børn og unge i deres fritidsaktiviteter, hvor der er behov for det. Fritidsvejledning er en forebyggende indsats, hvor børn og unge kan ledes mod positive fællesskaber i fritiden. En fritidsvejleder hjælper med en god og tryg start i foreningen for barnet/ den unge.
Støtten er i udgangspunktet håndholdt i form af individuelle forløb og kan bestå af:
Afdækning af mulige fritidsaktiviteter sammen med barn/ ung og familie
Indledende kontakt til foreningen og hjælp med at få styr på det praktiske omkring tid, sted, udstyr, kommunikation osv.
Ved behov søges økonomisk støtte til aktiviteten
Tage med til aktiviteten første gang (måske flere efter behov)
Følge op med familien og foreningen løbende
Fokus på forældrenes opbakning af deres børn
Fritidsvejlederen oplever positiv tilslutning til ordningen hos faggrupper, der arbejder med børn og unge. Faggrupperne hjælper med at henvise børn og unge i målgruppen til tilbuddet.
I 2023 har i alt 218 børn og unge fået fritidsvejledning. Ud af disse har 130 fået vejledning gennem Aktiv Fritid for første gang i 2023, mens 88 er gengangere fra 2022.
Fritidsvejlederen vil på mødet give en uddybende evaluering af Aktiv Fritid.
Økonomi
Projekt Aktiv Fritid er i en to-årig periode (fra 2022) finansieret via en pulje fra Socialstyrelsen.
Fra 2024 er der afsat midler til fortsættelse af fritidsvejledning på kommunens budget, som forventes suppleret med midler fra en samarbejdsaftale med DGI Nordjylland.
Læs også: