Alarm 112

Samme patrulje, samme tyv

I weekenden havde en lokal kriminel ret lange fingre – i hvert fald blev han taget to gange for en forseelse og endda af den samme patrulje.

Benedikte Jensen
Af Benedikte Jensen 26. august 2024

Først var der et butikstyveri på Adelgae 39 i Hobro. Det skete lørdag. Her blev en patrulje sendt til stedet og kunne sigte en lokal mand for forseelsen. Det oplyser politiassistent Jan Senft fra Nordjyllands Politi i Hobro og uddyber:

– Det var en lokal kriminel der havde stjålet en masse almindelige hverdagsting.

I nat kl. 02.24 blev samme patrulje så sendt afsted til Bies Bryghus, hvor nogle vægtere havde pågerebet to indbrudstyve, som var tilbageholdt.

– De to mænd havde sparket en dør ind og stjålet noget vin. Det viste sig, at den ene af de to personer var den samme mand, som dagen i forvejen havde begået det andet butikstyveri.

– Den anden person blev desuden sigtet for fornærmende tale, da han råbte ukvemsord efter den kvindelige afhørende politiassistent.