Alarm 112

Mistænkeligt fund i grusgrav

Politiet fortæller her til morgen, at ejeren af Gunderup Grusgrav ved Mariager har fundet noget, der vurderes mistænkeligt, nemlig en udbrændt bil og en forsøgt udbrændt boogietrailer.

Benedikte Jensen
Af Benedikte Jensen 13. september 2024

Det har ifølge Politiassistent Jan Senft fra Nordjyllands Politi i Hobro ikke været muligt at identificere hverken mærke, model eller stelnummer på bilen:

– Bilen er fundet udbrændt, og boogietraileren er forsøgt brændt af.

– Vi vil gerne høre det, hvis nogen måtte mangle de to køretøjer eller har anden kendskab til dem.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.