Alarm 112
Tyv tømte varebil for værdier til 100.000 kroner
Vi har tidligere set en række eksempler på tyverier fra varebiler, hvor tyve har boret hul i sidedøren for at kunne åbne og tømme bilen. Noget kunne tyde på, at den slags stadig florerer her i kommunen.
Natten mellem torsdag og fredag var den gal igen – denne gang i Øster Hurup. Det fortæller politiassistent Hans Henrik Sørensen fra Sagscenteret i Hobro og uddyber:
– I tidsrummet mellem torsdag kl. 19.00 og fredag kl. 08.15 fik en varebil parkeret på Siestavej i Øster Hurup boret hul i sidedøren og blev derefter tømt for en hel masse værktøj.
Der er tale om blandet værktøj, svejseapparat samt Milwaukee el-værktøj til en værdi af 100.000 kroner.
Hvis du har oplysninger i sagen, hører politiet gerne fra dig på telefon 1-1-4.
LÆS OGSÅ: Indbrudsbølge i varebiler: sådan sikrer du dig
Læs også: