Debatindlæg: Hvad laver vores børn, når de har fri fra skole?

For de fleste er sommerferien snart slut, og om lidt begynder hverdagen for mange børnefamilier med madpakker, gummistøvler, daginstitution eller skole igen. Flere oplever at have børn, der nu ikke længere tilbydes plads i SFO, fordi de skal begynde i 4. klasse, hvor dette tilbud stopper. Måske er ens barn fuldstændig klar til at gå hjem alene og være dér, ind til forældrene kommer hjem, men for andre kan eftermiddagen føles lang, når skoledagen slutter.

Vi har i dag tre juniorklubber i Mariagerfjord – i Arden, som holder åbent mandag til fredag hver eftermiddag, i Hadsund med åbning mandag og onsdag, og i Als, som har åbent om aftenen hver torsdag. Men spørgsmålet er, om det er nok? Jeg har fået flere henvendelser fra forældre, som oplever, at der mangler et juniorklubtilbud i deres lokalområde. Og det rejser selvfølgelig drøftelse af, om vi mangler at sikre, at flere børn har reel adgang til et fællesskab efter skoletid – også uden for de største byer?

I Kommunen har vi en klar politisk ambition om at understøtte børns trivsel og samtidig bidrage til reduceret skærmtid, fordi alt forskning viser, at forbruget heraf for mange børn og unge er problematisk. Det handler naturligvis ikke om at forbyde gaming eller anden teknologi – men om at sikre, at børnene har alternativer, der fremmer fællesskab, bevægelse og samvær med jævnaldrende – uden for skolekontekst.

Tryghed for både børn og forældre

Juniorklubberne er en vigtig brik i det arbejde, og tilbuddet er for børn i 4., 5. og 6. klasse – en aldersgruppe, som ofte står i en form for limbo. De er for store til SFO og for små til ungdomsklubberne. Mange kommer hjem til et tomt hus om eftermiddagen, har brug for legeaftaler, en sportsaktivitet, nogle bedsteforældre eller lign., og hvis ikke, det er muligt, hvilket det bestemt ikke er for alle, så bliver det fristende at bruge timer foran skærmen – alene.

Juniorklubberne giver også tryghed for forældre, for mange familier jonglerer med arbejde og logistik, og det betyder noget at vide, at ens barn ikke bare er hjemme alene, men i gode hænder i et pædagogisk fællesskab. Samtidig kan klubberne være med til at understøtte livet i vores lokalsamfund, fordi de skaber liv, samlingspunkter og relationer – ikke kun for børnene.

Derfor er jeg nysgerrig på, om tiden er kommet til at udvide juniorklubtilbuddet til flere dele af Kommunen? Hvor er behovet størst, hvis det er der? Og er der lokal opbakning til at løfte nye klubber i fællesskab – måske der kan være et samarbejde med Hallerne eller lign.

Jeg håber, at I vil blande jer i debatten. For når vi skal prioritere klogt, skal vi lytte bredt – hele fjorden rundt.

Dette er et debatindlæg, en pressemeddelelse eller et læserbrev, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os!