Hobro og omegn

Tradition tro var Hindbærsnitteløbet søndag opvarmning til Ambufesten i Hobro

Søndag den 24. august var der som altid både sved på panden og smil på læben, da Fjordløberne Hobro i samarbejde med Ambufesten afholdt det populære Hindbærsnitteløb.

Søren Greve
Af Søren Greve 25. august 2025

En hyggelig opvarmning til Ambufesten

Løbet havde start fra Ambupladsen klokken 10, hvor deltagerne kunne vælge mellem tre eller fem kilometer. Flere valgte at kombinere ruterne og fik dermed endnu flere kilometer i benene.

Stemningen var uformel, og fokus var på hygge frem for konkurrence. Både børn, voksne og ældre deltog – nogle løb, andre gik – og der var hverken tidtagning eller præmier. Til gengæld var der masser af fællesskab og frisk luft.

Hindbærsnitter til alle

Efter turen ventede de velkendte hindbærsnitter fra Bæchs Conditori sammen med forfriskninger på Ambupladsen. Netop kombinationen af motion og kage har gjort løbet til en tradition, som mange lokale ser frem til hvert år.

Ifølge arrangørerne deltager omkring 300 personer i løbet, og også i år var humøret højt. Solen kiggede frem, og vejret viste sig fra sin bedste side.

Gratis og for alle

Som tidligere år var arrangementet gratis at deltage i, og det er netop det uformelle og åbne koncept, der har gjort Hindbærsnitteløbet til en fast del af optakten til Ambufesten.

Klar til en uge med fest

Ambufesten løber af stablen i denne uge. Allerede torsdag og fredag er der store Open Air-koncerter, mens byfesten topper lørdag og søndag med gratis adgang til masser af aktiviteter, musik og hygge i Hobro midtby.

Hobro og omegn

Se flere artikler