Navne

Mindeord for Leif Ringkær

🕯️

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 22. september 2025

Lions Club MDF modtog med stor sorg en meddelelse om, at vi har mistet en god kammerat, et respekteret og højt værdsat menneske – Leif Ringkær. Han drev i mange år Farvehandel i Østergade i Hadsund, men senere oprettede han et firma i en branche med speciale som Farverådgiver.

I de mange år som Leif har været medlem af LIONS, har han deltaget i mange aktiviteter. Det var altid positivt at samarbejde med ham om en opgave, vi vidste i klubben, at havde Leif sagt ja til en opgave, så blev den udført og løst 100% som aftalt, – ingen slinger i valsen.

Leif. var altid en glad person med glimt i øjet, selv på det sidste lagde han planer for fremtiden, hvad han skulle nå i morgen, han elskede at rejse- og have mennesker omkring sig.

Han kunne med stor lyst lave lidt om her og der, hjemme og i Afrika- og ofte sammen med Hanne.

Leif og Hanne kæmpede for at fremtidssikre børn i Kenya, de besluttede at hjælpe en skole i Kenya,

hvor de fattigste børn går, og med stor succes, for St. Anne Academy. Der var stor lokal opbakning til projektet, og de besøgte ofte Skolen.

Lions Hadsund, havde for flere år siden et projekt med donationer til Polske børn, også her var Leif, meget aktiv i indsamlingen af Hospitalsudstyr, – men også diverse udstyr til børnehaver.

Et tilsvarende projekt havde vi til Letland. Der blev sendt ikke mindre end 2 store lastbiler afsted til Letland, og Leif besøgte ved den lejlighed, den Lions Club i Letland der modtog donationerne.

Det er en stor ære at blive tildelt Lions største hæder, Melvin Jones Fellow, og Leif blev da også meget glad og stolt over at blive tildelt denne hæder. En hæder som kun tildeles medlemmer af Lions, der har gjort en helt ekstraordinær uegennyttig indsats i Klubben, eller i Lions organisationen generelt for at hjælpe andre.

Leif Ringkær, har i mere end 35 år haft sit virke som formand for Hadsund Håndværker og Borgerforening, og da foreningen skiftede navn, blev Leif da også udnævnt til æresmedlem.

Leif var et meget åbent- og kontaktskabende menneske med en stor berøringsflade, og han forstod at få det bedste ud af livet. Han var et rummeligt- og positivt menneske, der stod stor respekt om.

Men, livet ville ikke mere! – Leif, vil blive dybt savnet blandt os der kendte ham!

Vores tanker går nu til Hanne, og den nærmeste familie i denne svære tid!

Ære være Leif`s minde!

Erik Erland Nielsen