Debat

Debetindlæg: 19 mio. på tabt arbejdsfortjeneste i Mariagerfjord kommune!

Af Peder Larsen, byrådsmedlem for
SF – Socialistisk Folkeparti i Mariagerfjord Kommune

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 25. september 2025

Muligheden for tabt arbejdsfortjeneste til forældre, hvis barn er sygt eller ikke trives i skolen/børnehaven, er meget vigtigt for de familier som lider en den situation. Så kan den ene forældre i det mindste gå hjemme ved barnet og få dagligdagen til at fungere. Den ordning skal vi være glade for.

Min overvejelse er dog især mht. børn som ikke trives i skolen eller børnehaven. Kan vi virkelig ikke gøre det bedre? Måske man kunne lave flere små grupper så barn og evt. forældre kunne arbejde mere målrettet på en tilbagevenden til almen skole og børnehave.

De børn som ikke trives og går derhjemme, har det ikke godt og er på ”pause” i livet. Jeg tror på det kan gøres mere smart i dialog med forældre, pædagoger og skolelærerne.

Bliver det dyrt, at få børnene tilbage i skolen? Vi har en businesscase med et forbrug på 19 mio. i 2024 i Mariagerfjord kommune, og jeg tænker da at en investering i de børn er givet mangefold ud både menneskeligt og økonomisk.

Det emne vil jeg tage fat på i det nye byråd og jeg vil gerne høre læserne hvad i mener om emnet

Dette er et debatindlæg, en pressemeddelelse eller et læserbrev, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os!