Læserbrev: Vi kan ikke uddanne os ud af manglen på kvalitet – vi skal anerkende den faglighed, vi allerede har på dagtilbudsområdet

Jeg har med stor interesse læst Trine Blaabjergs læserbrev “Vi skylder vores børn og medarbejdere bedre vilkår”. Hun har fuldstændig ret i, at vi som samfund skylder både børn og medarbejdere bedre rammer for trivsel og udvikling.
Men når løsningen igen og igen bliver, at flere skal uddannes til pædagoger, må jeg stille spørgsmålet: Hvorfor er det kun pædagogen, vi sætter vores lid til – og ikke de mange pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, som allerede bærer hverdagen i dagtilbuddene?

Erfaring og praksisnær viden er også faglighed

Der er en tendens til at sætte lighedstegn mellem uddannelsesniveau og faglig kvalitet. Men pædagogisk kvalitet handler ikke kun om teori – den udspringer af relationer, dømmekraft og evnen til at omsætte viden til praksis.
Mange pædagogiske assistenter og medhjælpere har arbejdet i faget i 10, 15 eller 20 år. De kender børnene, forældrene og de lokale udfordringer. De besidder en kropslig og erfaringsbaseret viden om børns udvikling, konflikthåndtering og omsorg, som ingen nyuddannet pædagog kan tilegne sig på få år.

At reducere deres rolle til “dem, der skal uddannes videre”, er både fagligt snæversynet og demotiverende. Vi risikerer at overse en stor del af det pædagogiske fundament, som vores institutioner faktisk står på.

Et spørgsmål om arbejdsdeling og faglig respekt

Pædagogisk arbejde er ikke en enmandsdisciplin. Tværtimod bygger kvaliteten i dagtilbuddene på et samspil mellem forskellige fagligheder. Pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere udfylder hver deres rolle, og sammen skaber de helheden.

Når vi ensidigt fokuserer på pædagoguddannelsen som løsningen, sender vi et signal om, at de øvrige faggrupper blot er “midlertidige” eller “andenrangspersonale”. Det er hverken fair eller klogt.
Vi bør i stedet skabe klare karriereveje og specialiseringer for pædagogiske assistenter – eksempelvis inden for sprog, inklusion eller relationsarbejde – så deres faglighed kan udvikles og anerkendes på egne præmisser.

Rekruttering handler også om anerkendelse

Manglen på pædagoger er reel, men den løses ikke ved at presse alle til at tage en uddannelse, de måske hverken har lyst eller mulighed for. Hvis vi vil fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere, skal vi skabe en kultur, hvor det er legitimt og værdsat at være pædagogisk assistent eller medhjælper – ikke blot et “trin på vejen”.

Forskning fra blandt andet VIVE viser, at arbejdsmiljø, ledelseskvalitet og kollegial respekt har langt større betydning for fastholdelse end formel uddannelse alene. Det peger på, at vi i stedet for at ensrette, bør styrke diversiteten i personalegruppen.

Et helhedssyn på kvalitet

Kvalitet i dagtilbud skabes gennem samarbejde, kontinuitet og tillid – ikke gennem titler alene.
Vi skal selvfølgelig uddanne flere pædagoger. Men vi skal samtidig værdsætte den tavse, erfaringsbaserede viden, der allerede findes i vores institutioner. For den viden forsvinder stille ud ad døren, hvis vi fortsætter med at tale som om, den kun “tæller”, når den ledsages af et eksamensbevis.

Lad os derfor udvide debatten om kvalitet og faglighed, så den ikke kun handler om uddannelsesniveau, men også om erfaring, samarbejde og de mange måder, man kan være en dygtig pædagogisk fagperson på. Vi kan ikke uddanne os ud af problemerne i dagtilbuddene – men vi kan anerkende og udvikle det, vi allerede gør godt. Det ville være et langt mere bæredygtigt og respektfuldt afsæt for fremtidens børneområde.

Dette er et debatindlæg, en pressemeddelelse eller et læserbrev, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os!

Relaterede Personer

Peter Christensen