Debat

Læserbrev: Mariager er ilde stillet i tilfælde af krise eller krig

Af Poul Andersen, kandidat til kommunalvalget 2025 for Danmarks Demokraterne
(Medlem af Mariagerfjord Kommune, men ikke inviteret til panelet, da jeg ikke bor inden for byskiltet til Mariager)

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 10. november 2025

Ved vælgermødet i Mariager stillede jeg et spørgsmål til panelet:
Hvad har I tænkt jer at gøre ved, at der mangler beskyttelsesrum til minimum 1.800 personer inden for byskiltet til Mariager, hvis en krise eller krig skulle opstå?

Spørgsmålet var velment – for flere i panelet erkendte, at der ikke er plads til alle borgere, og at man i bedste fald har 72 timer til at gøre de to eksisterende beskyttelsesrum klar. Men den tanke hører fortiden til. I dag kan moderne våben nå Danmark fra Rusland på under ti minutter, og hybrid krigsførsel foregår allerede omkring os – både til søs og digitalt.

Når man samtidig taler om vækst, tilflytning og turisme i Mariager, må man også tage ansvar for sikkerheden. Man kan ikke tale om udvikling, hvis man ikke også taler om beskyttelse af de mennesker, der bor her.

Mariager er en fantastisk by – historisk, smuk og levende – men vi skylder borgerne at sikre, at der findes en konkret og tidssvarende beredskabsplan.

Jeg håber, at borgerne i Mariagerfjord vil tage dette alvorligt i forbindelse med kommunalvalget, da Venstre og Socialdemokratiet tydeligvis ikke ser, at der er problemer med beskyttelsesrum i kommunen generelt.

Dette er et debatindlæg, en pressemeddelelse eller et læserbrev, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os!