Udgifter til apoteksmedicin falder trods øget forbrug

Sammenlignet med samme periode i 2024 har regionerne brugt 226 millioner kroner mindre på medicintilskud. Det svarer til et samlet fald på 4 procent. Samtidig er forbruget målt i definerede døgndoser steget med 4,9 procent.

Stigning i tredje kvartal – men samlet set stabilt

Selvom udgifterne samlet er faldet, viser tallene en mindre stigning i tredje kvartal alene. Her brugte regionerne 43,5 millioner kroner mere end i tredje kvartal sidste år. Ifølge Lif ændrer det dog ikke ved, at udgifterne overordnet set holder sig stabile.

Den markante udgiftsvækst, som prægede 2023 – blandt andet på grund af lavere egenbetaling, medicinmangel og dyr parallelimport – har ifølge organisationen været fortid i næsten to år.

Prislofter og patentudløb dæmper udgifterne

Ifølge Lifs chefkonsulent, Pernille Langgaard-Lauridsen, skyldes udviklingen blandt andet prislofter på apoteksmedicin, bedre forsyningssikkerhed og flere patentudløb. Hun peger på, at industrien aktivt bidrager til at holde udgifterne nede, selvom forbruget af medicin stiger.

I september indgik Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Lif en aftale, der fastholder prisloftet på apoteksmedicin de næste to år.

Del af et større sundhedsøkonomisk billede

De stabile udgifter til medicintilskud indgår ifølge Lif i en bredere diskussion om, hvor meget Danmark vil investere i nye og innovative behandlinger. Organisationen mener, at der bør være større økonomisk råderum til at prioritere sådanne lægemidler, både af hensyn til patienterne og for at styrke vækst og konkurrenceevne i samfundet.