Valg 2025

De personlige stemmer gjort op – Nyt byråd på plads i Mariagerfjord Kommune

Den nye sammensætning af Mariagerfjord Kommunes byråd for perioden 2026–2029 er nu faldet på plads efter tirsdagens kommunalvalg. De 29 mandater er fordelt mellem seks partier, og Venstres Jesper Skov Mikkelsen overtager borgmesterposten med opbakning fra et borgerligt flertal.

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 19. november 2025

Den nye sammensætning af Mariagerfjord Kommunes byråd for perioden 2026–2029 er nu faldet på plads efter tirsdagens kommunalvalg. De 29 mandater er fordelt mellem seks partier, og Venstres Jesper Skov Mikkelsen står til at overtage borgmesterposten med opbakning fra et borgerligt flertal. Socialdemokratiet blev dog det største parti med 10 mandater, men borgmesterkæden tilfaldt Venstre efter konstitueringsaftalen mellem de borgerlige partier.

Socialdemokratiet størst med 10 mandater

Med 10 ud af 29 pladser bliver Socialdemokratiet det største parti i det nye byråd. Partiets spidskandidat, Leif Skaarup, opnåede 1.919 personlige stemmer – flest af alle kandidater ved valget. Også Torben Ringe Christensen fik et flot valg med 585 stemmer, fulgt af Jens Riise Dalgaard fik mange personlige stemmer med 563 for Socialdemokratiet. Derudover er Trine Blaabjerg (414), Mette Binderup (377), Edin Hajder (360), Helle Eriksen (344), Helle Qvist Toft (337), Karen Østergaard (271) og Rikke Fonnesbæk (266) valgt ind for partiet.

Venstre tager borgmesterposten

Venstre får 7 mandater i det nye byråd. Partiets frontfigur Jesper Skov Mikkelsen fik 1.458 personlige stemmer og kan med støtte fra de øvrige blå partier sætte sig i borgmesterstolen. “Mariagerfjord skal være kendt som kommunen, hvor tingene sker,” siger Jesper Skov Mikkelsen om sin vision for de næste fire år. Ud over borgmesteren selv er følgende Venstre-kandidater valgt ind: Per Laursen (329 stemmer), Henrik Sloth (322), Niels Erik Poulsen (322), Jan Andersen (268), Per Kragelund (268) og Jørgen Pontoppidan (254).

Danmarksdemokraterne får fem pladser

Det nye parti Danmarksdemokraterne træder ind i byrådet med 5 mandater. Svend Madsen blev partiets topscorer med 1.017 personlige stemmer. De øvrige valgte kandidater for Danmarksdemokraterne er Rikke Høst (365 stemmer), Per Roth (250), Hans Henrik Sørensen (236) og Tinna Frederiksen (176).

Konservative sikrer 4 mandater

Det Konservative Folkeparti får 4 pladser i Mariagerfjord Byråd. Laura Holm markerede sig med 1.647 personlige stemmer – næstflest af alle kandidater i kommunen. Desuden er Simon Linde (365 stemmer), David Holmberg (186) og Jesper Helbo Vinther (103) blevet valgt ind for Konservative.

SF og DF i byrådet

Socialistisk Folkeparti (SF) sikrer sig 2 mandater i det nye byråd. Partiets to valgte medlemmer er Peder Larsen, som fik 499 personlige stemmer, og Charlotte Petersen med 297 stemmer. Dansk Folkeparti (DF) er også repræsenteret, dog med kun ét enkelt mandat. Jørgen Hammer Sørensen opnåede 368 personlige stemmer og bliver Dansk Folkepartis eneste byrådsmedlem i den kommende periode.