Nyt studie: Sådan kan protester samle folk på tværs af politiske skel

Når modstand forener yderfløjene

Hvordan kan mennesker med diametralt modsatte politiske holdninger pludselig gå på gaden sammen? Det spørgsmål besvarer et nyt internationalt studie fra forskere i København, Oslo og Mainz.

Studiet undersøger, hvordan alliancer mellem grupper på både yderste højre og venstre – såkaldte Querfront-bevægelser – opstår i krisetider. Udgangspunktet er protesterne mod myndighedernes COVID-19-restriktioner i Tyskland.

“I dag ser vi alliancer mellem nationalistiske nynazister og nationalistiske sorte bevægelser, som forenes i deres had mod jøder. Her bliver modstanden mod en bestemt gruppe det fælles bindeled, der bringer to ellers meget forskellige grupper sammen,” siger Milan Obaidi, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og medforfatter på studiet.

Tre strategier binder protesterne sammen

Forskerne har analyseret 11 protestobservationer og gennemført 30 dybdegående interviews med demonstranter fra den tyske anti-lockdown-bevægelse. Resultatet peger på tre centrale mekanismer, der får vidt forskellige grupper til at stå sammen:

1. En fælles identitet

Deltagerne fandt en overordnet identitet – som ”mennesker”, ”kritiske tænkere” eller forsvarere af grundloven – der overskyggede de politiske forskelle.

“Den slags alliancer opstår ud fra en cost-benefit-logik: Hvis en allieret øger chancen for at nå målet, tolereres ideologiske forskelle,” forklarer Milan Obaidi.

2. Forsvar af allierede

Deltagerne nedtonede ekstreme positioner hos meddemonstranterne og kritiserede pressens og myndighedernes beskrivelse af bevægelsen. Flere behandledes som midlertidige fæller – så længe målet var fælles.

3. Omfavnelse af forskellighed

Mangfoldigheden blev af flere set som en styrke, så længe protesterne forblev fredelige.

“Vi ser, at når mennesker oplever en stor trussel – som en pandemi – bliver ideologiske skel mindre vigtige end overlevelse og frihed. Det handler om at skabe en ’os’-følelse, selv med dem, man normalt ville bekæmpe,” siger Obaidi.

Pandemi som flerstrenget trussel

Forskerne fremhæver, at COVID-19 ikke blot truede helbredet, men også økonomi, værdier og sociale strukturer.

“Man kan derfor ikke bare sige, at ideologi bliver mindre vigtig end overlevelse. Pandemien truer på flere niveauer – både vores biologiske, økonomiske og værdimæssige eksistens,” siger Obaidi.

Sammenhold – men også risiko

Studiet konkluderer, at Querfront-bevægelser både kan skabe midlertidigt fællesskab og risiko for radikalisering. Når krisen er ovre, opløses alliancerne ofte – og kan efterlade grobund for ekstremisme.

“Det er afgørende at forstå disse mekanismer, fordi de ikke kun gælder pandemier. Vi ser lignende mønstre i klimaprotester og digitale rettighedsbevægelser,” siger Obaidi.

Forskerne vurderer, at fremtidige indsatser mod polarisering bør bygge på både social identitetsteori og koalitionspsykologi:

“Det kan hjælpe med at bygge bro mellem grupper – uden at åbne døren for ekstremisme,” afslutter han.

Studiet er udgivet i tidsskriftet British Journal of Social Psychology.