Ny grøn plan kan tage 10.500 hektar ud af drift i Mariagerfjord – men frivillighed og penge bliver afgørende

En omfattende omlægningsplan for Limfjorden, Mariager Fjord og Nordlige Kattegat/Skagerrak er nu klar efter forhandlinger gennem 2025. Planen skal bidrage til et sundere vandmiljø, mindre klimabelastning og mere natur – samtidig med at der fortsat skal kunne drives et bæredygtigt landbrug i Mariagerfjord Kommune.

Planen er sendt videre i det politiske system med en anbefaling om godkendelse. Den er nu sendt til principgodkendelse i Byrådet og forventes behandlet på mødet 18. december 2025.

10.500 hektar udpeget – svarer til næsten en fjerdedel af landbrugsarealet

Ifølge planen er cirka 10.500 hektar landbrugsjord udpeget til at kunne blive taget ud af drift. Det svarer til 22-23 procent af kommunens nuværende landbrugsareal og skal være med til at opfylde målsætningerne i den grønne trepartsaftale.

Men ambitionerne er tæt knyttet til frivillighed – og til, om der findes ordninger, der gør det attraktivt for lodsejere at indgå aftaler.

Støtteordninger rækker kun 60 procent – resten kan kræve nye ordninger

Udtag af lavbundsjorde kan ifølge planen finansieres via kendte støtteordninger, men de vil kun bringe omlægningen 60 procent i mål. Derfor peger planen også på 65 minivådområder og udtagning af højbundsjorde med høj kvælstofudvaskning.

Netop udtagningen af højbundsjorde beskrives som en ”restudpegning”, der primært består af frugtbare og værdifulde landbrugsarealer. Betegnelsen sender et tydeligt signal om, at der sandsynligvis skal mere økonomisk attraktive løsninger på bordet, hvis det skal lykkes at nå hele vejen.

Udvalgsformand for Klima og Landdistrikter i Mariagerfjord Kommune, Jesper Mikkelsen, understreger behovet for statslig opbakning:

– Vi står med en stærk mulighedsplan, men vi kan kun lykkes, hvis staten understøtter de lodsejere, der frivilligt skal afgive noget af deres bedste jord. Uden nye, attraktive ordninger kommer restudpegningen ganske enkelt ikke i mål, siger Jesper Skov Mikkelsen, udvalgsformand for Klima og Landdistrikter i Mariagerfjord Kommune.

Minivådområder er foreløbigt tegnet ind – kan vise sig urealistiske

Planens placering af minivådområder bygger i første omgang på overordnede, teoretiske beregninger af, hvor anlæggene eventuelt kan ligge. Det er endnu ikke vurderet konkret, om de kan etableres i praksis.

Der er eksempelvis ikke taget højde for lokale forhold som dræn, eller om områderne kan være beskyttede – for eksempel ved fredning. Derfor er det på nuværende tidspunkt usikkert, om alle udpegede anlæg kan blive til noget. Det skal først afklares i forbindelse med realiseringen.

40 milliarder på landsplan – men kommunen afventer, hvordan pengene kan bruges lokalt

På nationalt plan har staten afsat godt 40 milliarder kroner til Grønne Treparter. Mariagerfjord Kommune og treparterne afventer nu, hvordan midlerne konkret kan omsættes til frivillige aftaler med de lodsejere, der har fået besked om, at deres jorde indgår i planen.

Samtidig kan tidsfaktoren blive afgørende.

“Solnedgangsklausul” giver to års pres: Aftaler skal være på plads inden 2027

En såkaldt solnedgangsklausul betyder, at hvis der ikke er indgået frivillige projektaftaler inden udgangen af 2027, så bortfalder udpegningerne af både minivådområder og højbundsjorde – og skal derefter revideres.

Jesper Skov Mikkelsen peger på, at det i praksis efterlader et meget snævert vindue:

– Vi har altså reelt kun to år til at få afklaret, hvilke arealer der kan indgå frivilligt. Det kræver både hurtig afklaring fra staten og en meget tæt, respektfuld dialog med de berørte lodsejere, siger Jesper Mikkelsen.

Landsbyboere har også fået breve – men haver og indkørsler er ikke i spil

Planen rummer også muligheder for større, sammenhængende naturområder. Her er udpegningerne brede, og det kan være forklaringen på, at nogle landsbybeboere har modtaget orienteringsbreve – ligesom områdets landmænd.

Men det ændrer ikke udgangspunktet: Omlægningen sker kun frivilligt, og den berører ikke som udgangspunkt private haver eller indkørsler.

Planen kan justeres – men skal stadig levere nationale mål frem mod 2030

Omlægningsplanen beskrives som dynamisk og kan løbende blive justeret, efterhånden som nye arealer kommer til, eller lodsejere vælger ikke at indgå aftaler. Kravet er, at planen samlet set fortsat kan levere på de nationale miljømål frem mod 2030.

Næste skridt bliver den politiske behandling i Byrådet den 18. december 2025, hvor planen forventes at blive taget op til principiel stillingtagen.

Relaterede Personer

Jesper Skov Mikkelsen