Mariagerfjord og omegn

Åbent hus hos Kongsdal Rideklub

.Kongsdal Rideklub byder velkommen til ÅBENT HUS med banetræning. Søndag den 26. maj 2013, fra kl. 10.00 til 16.00 Der vil være mulighed for at se klubbens faciliteter, samt møde nogle af alle de mennesker der har sin daglige gang i klubben. Kongsdal Rideklub er en rideklub for ryttere på alle niveauer, der ønsker at […]

Åbent hus hos Kongsdal Rideklub
Af Redaktion 16. maj 2013

.
Kongsdal Rideklub byder velkommen til ÅBENT HUS med banetræning.
Søndag den 26. maj 2013, fra kl. 10.00 til 16.00

Der vil være mulighed for at se klubbens faciliteter, samt møde nogle af alle de mennesker der har sin daglige gang i klubben. Kongsdal Rideklub er en rideklub for ryttere på alle niveauer, der ønsker at udvikle sig ridemæssigt. Klubben har alt, fra helt begynderryttere med egne heste til ryttere der er med i de bedste rækker. Der undervises i både springning og dressur, og der lægges vægt på en god grunduddannelse af både hest og rytter, da det er i den daglige træning at succesen skal grundlægges.

Undervisning I Kongsdal Rideklub varetages hovedsageligt af berider Hans Ley, som er anerkendt underviser i både i ind- og udland. Hans Ley brænder for at undervise, og for ham er det ligeså vigtigt at hans ryttere klarer sig godt som at han selv gør det. Hans Ley underviser fast en gang om måneden i Norge, og han tager gerne et par gange om året til England eller andre steder i Europa for at undervise. Samtidig er Hans Ley også en aktiv springrytter til international springstævner.
Store præmie summer
I Kongsdal Rideklub holdes der to springstævner om året, et for heste og et for ponyer. I år bliver ponystævnet holdt den 15.-16. juni, med klasser fra LC, der kan rides af klubstævneryttere, til MB. Det samme gør sig gældende for heste, hvor stævnet afholdes den 29.-30. juni. I år er der ekstra store penge på spil til stævnerne, med ekstra præmier for over 8000 kr til hver stævne. Banetræning til klubbens åbent hus er en god mulighed for de rytter der ønsker at ride til disse at få trænet på banen.
Banetræning
Er et nyt tiltag på Kongsdal Rideklub for at give ryttere og heste mulighed for under afslappede forhold at debutere på et højere niveau. Der er også mulighed for at prøve nogle lidt sværere spring som blanket, vand og tørgrav af inden sommerens store stævner.

Banetræningen foregår på den måde at der først er mulighed for at få en fælles gennemgang af banen ved berider Hans Ley. Det er også muligt at gå bane igennem med egen træner. Herefter startes der med laveste højde som vil være 50 cm. Hver rytter har 3 forsøg ved hver forhindring til at komme over forhindringen. Der er rosetter til alle fejlfrie ekvipager. Der vil være ponyer om formiddagen og heste om eftermiddagen. Midt på dagen vil Kongsdals rytterne lave opvisning.

Alle er velkomme til at kigge forbi med eller uden hest.
Se mere på http://www.kongsdal-rideklub.dk

På billederne ses Sofie Amalie Olesen som også fik en 1. plads i LB klassen til det store stævne i Morsø i den weekend der lige er over stået. På det ene af billederne springer Sofie et ikke helt almindelig spring, nemlig blakketten som der er mulighed for at prøve til banetræning.

Foreningsværksted med Jonathan Linnemann: AI kan lette foreningsarbejdet

Læs også: Foreningsværksted med Jonathan Linnemann: AI kan lette foreningsarbejdet

Unik jobmulighed: Bliv vært for uforglemmelige knallertoplevelser ved Mariagerfjord

Læs også: Unik jobmulighed: Bliv vært for uforglemmelige knallertoplevelser ved Mariagerfjord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler