Mariagerfjord og omegn
Ål og skarv
.Af Solveig Nørgaard Jensen Ål og skarv Det var temaet på Mariager Fjords Fritidsfiskerforenings generalforsamling i november på Orkidéen. Formanden, Finn Frandsen, havde fået fat i en biolog, Michael Ingemann fra DTU Silkeborg, som især beskæftiger sig med ål. Det er ingen hemmelighed, at fiskerne ønsker sig en reduktion af skarv. Men vil det give […]
.
Af Solveig Nørgaard Jensen
Ål og skarv
Det var temaet på Mariager Fjords Fritidsfiskerforenings generalforsamling i november på Orkidéen. Formanden, Finn Frandsen, havde fået fat i en biolog, Michael Ingemann fra DTU Silkeborg, som især beskæftiger sig med ål. Det er ingen hemmelighed, at fiskerne ønsker sig en reduktion af skarv. Men vil det give flere fisk i fjorden? Det var det, man gerne ville have bekræftet af videnskaben.
Ved Mariager Fjord er der 3 skarvkolonier. I optællingen fra 2013 ses at Tofte Sø er gået frem fra 753 til 878 reder, Treskelbakken fra 39 til 141, mens Kielstrup Sø kolonien er gået lidt tilbage fra 230 til 220 reder, måske fordi et havørnepar har slået sig ned i nærheden. Det går der i hvert fald rygter om.
På landsplan er antallet af reder gået tilbage med 10% til 24.500. Fiskerne ønsker tallet ned til 10.000. Michael vurderer, at tilbagegangen overvejende skyldes de seneste års lange isvintre, hvor skarven har haft svært ved at finde føde. Det har også betydet, at skarverne er begyndt at gå op i åerne, hvorfor også sportsfiskerne er begyndt at tale om, at der er for mange skarver.
En skarv spiser 300 600 gram fisk hver dag, altså lige så meget som hver dansker burde spise hver uge. Den fanger simpelt hen alt, hvad der rører sig i vandet. Michael gennemgik i detaljer en undersøgelse fra Ringkøbing Fjord, hvor små laks, skrubber og ål fik et mærke i sig, som efterfølgende kunne genfindes i skarvgylp i kolonien på Olsens Pold. Omkring 40% af ålene og laksene blev ædt, og alle skrubberne gik samme vej. Med andre ord: Skarven har en stor indflydelse på fiskebestanden. Færre skarver betyder altså flere ål.
Det var omkring 1980, at mængden af glasål begyndte at aftage. Hvad det skyldes er stadig usikkert. Der er gættet på kemisk forurening, barrierer i vandløb, dræning, klimaændring, parasitter og meget mere. Michael mener dog ikke, at sydeuropæernes fangst af glasål har indflydelse på ålebestanden i Danmark, da vores ål tager turen fra Sargassohavet nord om Irland til Skagerrak. De seneste par år er der dog set en lille stigning i tilgangen af glasål i hele Europa. Det kan ikke skyldes, de begrænsninger EU har indført på ålefiskeriet for nogle år siden. Det er for tidligt, at denne handlingsplan kan give en målbar virkning. Faktisk regner man med, at den først har fuld effekt i 2080!
På billedet ses Finn Frandsen og Michael Ingemann i gang med at fylde oplysninger på forsamlingen, mens René Kjær i baggrunden er klar til at fylde dem med gule ærter.